Som en tvilling

Mit livs kamp

IMG_6841 - Kopi

sponsoreret

Hvilken Simone kender du?

De fleste der læser med på min blog kender mig. Nogle bedre end andre og nogle i længere tid end andre.

Men en ting mange ikke ved er…

Da jeg gik i folkeskole havde jeg svært ved at lære at læse og skrive. Jeg brugte altid meget tid på at lave mine lektier, så de var okay. Jeg vidste godt på forhånd at jeg ville få 02, 4 hvis heldig 7 for mine opgaver. I retskrivning også kaldet diktat var mit gennemsnit 02. Jeg fik så ondt i maven af følelsen. Hvorfor kunne alle de andre få gode karakter og stave bedre end mig? Det var så uretfærdigt. Mine forældre har brugt timevis på at hjælpe mig med diverse opgaver.

I de større klasser begyndte jeg at få lidt bedre karakter. Det var nok mere fordi vi fik nye fag, som fysik, geografi, biologi og kristendom. Matematik var jeg også okay til, der kunne jeg lave 7 og 10. På mit eksamensbevis var der mange 4, 7 og få 10 taller. Bare tanken om al den ekstra tid jeg har brugt på de karakterer…. Arghh!

Året efter tog jeg på efterskole. Der skulle jeg kun havde 3 normale fag, dansk, engelsk og matematik. I alle fagene fik jeg gode karakter 7 og 10 taller. Der var stor forskel på folkeskolen og efterskolen. Det var nye lærer, nogle som ikke kendte mit niveau. Jeg har lidt mine gamle lærer mistænkt for at give mig karakter efter hvad de troede jeg lå på. I ved, man giver ikke en “dårlig” elev gode karakter… Det skal lige siges at jeg også har fået nogle 12 taller i tidens løb.

Efter efterskolen tog jeg et år på medieskolen i Lyngby for at arbejde med film. Det er en skole, hvor der ikke er nogle almindelige skolefag, kun film. Så skønt, ingen lektier i et helt år!!

Nu går jeg på handelsskolen Knord i Lyngby. En ny start igen, og nye spændende fag. I dag kan jeg sige, at jeg er så stolt over mig selv og hvor langt jeg er nået. Ud af de 10 karakterer vi har fået ind til videre er mit gennemsnit på 10,2. Jeg har haft 2 eksamener. En for 5 uger siden i ledelse og samarbejde, hvor jeg fik 10! Og i sidste fredags i online markedsføring, hvor jeg fik 12! Jeg er blevet en rigtig stræber i skolen. Alt under 10 er ikke godt nok. Der er kun et fag, hvor 7 er fint. Det er det fag jeg stadig kæmper med, hvor jeg er gået fra 02 til 7. Så det kan jeg kun være stolt over.

Hele mit skoleforløb har været en sej kamp for både mig og min familie. Det har ikke altid været let. Jeg er typen, der ikke kan acceptere at blive kaldt ordblind. Så bryder jeg sammen. Jeg har modtaget støtte fra kommunen i form af en it- rygsæk. Det en mega langsom computer, som er næsten ubrugelig… Jeg har altid været SÅ FLOV over at bruge den, at jeg aldrig havde den med i skolen. Jeg ville ikke være den eneste der sad med sådan en computer og hende der bare var dum.

Jeg ved der er mange der har haft det på samme måde og at der stadig er mange der kæmper. Vi har alle vores kamp i livet. Men der er håb. Jeg har flyttet mig så meget siden folkeskolen, og jeg ved at jeg stadig vil blive bedre. Jeg er heldigvis kommet ud af al den håbløshed. Så jeg nu kan omtales som en “normal” elev. For ikke at sige en af de “bedre” elever i klassen.


Måske tænker du. Hvorfor har Simone valgt at lave en blog? Når hun har haft svært ved at stave?

Der er ingenting der skal stoppe mig for at gøre noget jeg elsker i livet. Om det så kommer til stavning. Jeg er blevet markant bedre til det. Selvfølgelig laver jeg også fejl. Hvem gør ikke det? Men det skal ikke stoppe mig.

 

Har du brug for lektiehjælp til et eller flere fag, som du har svært ved? Kontakt GoKarakter, så får du tildelt en dygtig underviser, som planlægger undervisningen efter dine behov.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Som en tvilling