Sunde cookies

For en gang skyld lad mig være ærlig

mig

De sidste par måneder har været en rutsjetur for mig på mange områder. Jeg har kæmpet mod mig selv hver dag, så mit hoved slet ikke kunne følge med.

For over et halvt år siden begyndte jeg at date en af mine gode venner. Når folk kommer tæt ind på livet af mig og har været en del af min hverdag i lang tid, så har jeg rigtig svært ved at give slip på dem igen. Selvom der er sket en masse ting på godt og ondt, ser jeg det som en styrke. Som i nok kan regne ud, dater vi ikke mere, hvilket nok er sundt for os, da vi pretty much var on/off hele tiden, hvilket skabte en forvirring for mange.

For at få ro i kroppen og tænke på noget andet, begyndte jeg at træne helt vildt. Nu er jeg en ret sporty-girl, når det gælder løb og fitness, men det her var noget andet. Min appetit forsvandt og jeg indtog stort set kun frugt og grønt i små mængder. Min energi forsvandt mere og mere pr. dag, og det endte med at jeg fandt i søvn med det samme, når jeg kom hjem fra skole. Min vægt gik ned, så min BMI ramte “undervægtig”, hvilket jeg ikke er stolt af.

I weekenderne kunne man altid finde mig på de københavnske natklubber og hvis jeg ikke var der, så var jeg sammen med mine venner. Jeg fik en stress over mig, hvis jeg bare skulle sidde derhjemme og lave ingenting.

Heldigvis har jeg nogle gode venner, der står klar med det samme. Det gik op for mig, da en af mine venner sagde, at jeg var begyndt at blive en skygge af mig selv.

Jeg var så bange for at miste andre, at jeg nær havde mistet mig selv i det hele.

Tingene er heldigvis ved at falde stille og roligt på plads nu. Mit hoved tænker ikke lige så meget over de samme ting som før. Nu er jeg begyndt at spise lidt mere, men stadig sundt for det er det, der smager bedst. Min træning er blevet skåret lidt ned til 3 gange om ugen foruden mit daglige træningsprogram. Jeg har fået et meget tættere forhold til mine venner efter masse lange samtaler og nogle sjove byture.

Lige nu er det mine venskaber der betyder mest, og dem kæmper jeg med at få på plads igen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde cookies