Outfit #6 - Business look

En stor forandring

IMG_2226 - Kopi

Når jeg tænker tilbage på min folkeskoletid til nu, ved jeg hverken hvor eller hvornår det skete, for ikke at sige hvordan.

Som jeg har skrevet før i mit mest læste blogindlæg “mit livs kamp” (i kan genlæse det her), har jeg kæmpet med ordblindhed i folkeskolen i mange år. I dag var jeg nede og snakke med studievejledningen på min skole. Jeg har på det seneste følt, at jeg spildte min tid med at lave “ingenting”. Jeg er blevet eleven, der kan lave en opgave på kort tid og få en høj karakter for den. Nogle gange føler jeg ikke at jeg bliver udfordret nok på min skole. I min klasse foregår timerne således, at hvis man bliver færdig med sin opgave, så skal man sidde og vente på at resten af klassen også bliver færdige. Det kan godt blive mange timers ventetid  på en uge, for ikke at sige dage.

Det er vildt at der er sket så stor en forandring med mig. På grundforløb 1 havde jeg et flot gennemsnit på lidt over 10, hvis man tæller alle mine karakterer sammen for afleveringer, standpunkt, test og fremlæggelser. Nu er jeg på grundforløb 2 og har ud fra 18 karakterer, stadig et gennemsnit på lidt over 10. Tænk hvis mine folkeskolelærere kunne se at deres tidligere “dårlige” elev, er kommet hertil. Jeg har stadig fordomme om folkeskolelærere, som giver de samme karakterer hvert år, fordi eleven jo nok stadig ligger på den samme karakter som i 6. klasse…  Come on, siger jeg bare.

Lige nu tænker jeg på fremtiden. Hvad vil være bedst for mig? Og hvad kan jeg bruge uddannelsen til? Der er mange ting der spiller ind, når man skal vælge uddannelse. Jeg kan ikke helt finde ud af, om handelsgymnasiet måske vil være bedre eller om jeg skal fortsætte på handelsskolen, hvor det selvfølgelig bliver sværere på næste studieår.

Hm… Dilemma.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #6 - Business look