Slutspurten

Derfor tager jeg ikke til galla

DSC_0289Billede er fra min galla sidste år.

På de fleste gymnasier og handelsskoler er året største og sidste fest gallafesten. Festen alle ser frem til og bruger dage på at planlægge. Tøjet, håret, makeuppen, smykkerne, forfesten, transporten osv. Alt skal være perfekt for en aften. Især for afgangsklasserne, hvor gallafesten er den sidste på skolen.

På handelsskolen i Lyngby, hvor jeg går, er vi omkring 300 elever. Desværre er der ikke den store opbakning til gallafesten på skolen. Folk vil rigtig gerne have den helt store galla med alt, men når det kommer til stykket er opbakningen utrolig lille.

Sidste år var der 8 elever, der spiste middag til gallafesten! Senere på aftenen kom der omkring 100 elever, hvor jeg var i blandt. Der var en klasse, der kom i limousine, resten kom bare med bussen.

Jeg synes det er synd, at der ikke er flere der bakker op, men på den anden side, forstår jeg det også godt, hvis man vælger at blive væk. En ting er, at vi ikke er så mange elever på skolen og at det derfor ikke er det samme som på store gymnasier. Men fællesskabet på skolen er noget rod. Vi kender stort set ikke hinanden, og fællesskabet i min klasse er ikke meget bedre. Jeg har tidligere gået på skoler med et fantastisk fællesskab, så det er underligt for mig, at fællesskabet mangler på denne skole.

Det er grunden til, at jeg ikke tager med til gallafesten i år. Fællesskabet er der bare ikke. Trist, i mine øjne. Jeg synes til gengæld, at det er fedt, at dem der tager med, gør det, og jeg håber de får en god og mindeværdig aften.

Jeg håber at handelsskolen tager initiativ til, at kommende elever får et bedre fællesskab. Faktisk har elevcaféerne/fredagscaféerne været et hit, men det kræver jo at eleverne bakker op om arrangementerne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slutspurten