Translokation

Vogntur

Vogntur, lyngby handelsskoleVogntur, lyngby handelsskole19441236_10209412169726755_692823623_nVogntur, lyngby handelsskoleVogntur, lyngby handelsskoleVogntur, lyngby handelsskoleVogntur, lyngby handelsskoleVogntur, lyngby handelsskole

HUSK AT SE VIDEOEN HER FRA INDEN I VOGNEN

Mandag den 19. juni blev jeg student og fredag den 23. juni var der translokation og vogntur. Vognturen kan I læse om nu, og translokationen i mit forrige indlæg her.

Vognturen startede på skolen omkring kl.13.30. De elever der havde fået 12 i sidste fag skulle traditionen tro løbe efter vognen. Vi havde egen dj med, som stod for musikken gennem hele turen, hvilket var vildt godt. Vi skulle hjem til 18 personer. Vi havde en kæmpe fest hele vejen og alle var så meget på. Forældrene var vildt søde og havde gjort alt for at vi skulle forkæles det kvarters tid, vi var hjemme hos dem. Der var blandt andet kæmpe kager, softice maskine, popcorn, chips, masser af frugt, burgere, chokolade, studenterbrød, pizzasnegle, pølsehorn og meget mere. Det var simpelhen så lækkert. Derudover var der masser af øl, cider, bobler og drinks alle steder, så vi fik en masse at drikke den dag.

Nogle af drengene ville også i bølgen blå, så de kunne få bølgen i huen. Det blev så i Humlebæk, hvor de smed tøjet og tog en dukkert i havet. Det har jeg dog valgt ikke at dele her på bloggen 😉

Jeg valgte at skifte til lidt varmere tøj, da vi var hjemme hos mig. Det blev lidt for koldt med jumpsuiten. Ret heldigt, for på næste stop, begyndte det at regne helt vildt. Faktisk så meget at vores banner på vognen faldt af. To af drengene mistede deres huer på farten. Takket været Facebook kom den ene dog hurtigt retur, en havde fundet den og vupti, så havde han den igen nogle stop efter. Sidste stop var ved Genforeningspladsen i København (næsten helt symbolsk) og efter en lang dag var det tid til opsplitning, nogle tog videre i byen, men de fleste hjem til dyner og en tiltrængt søvn.

Det var en kæmpe oplevelse at være på vogntur. Hold op, hvor havde vi det sjovt og fik festet igennem. Jeg har lavet en lille video, så I kan se festen inden i vores vogn. Det var vildt! Den kan I se her: Vogntur!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Translokation