Jeg er tilbage

Bali #1 – Ubud og rismarker

De seneste to uger har jeg holdt ferie på Bali sammen med min familie. Flyveturen varede 16 timer med en mellemlanding efter de første 6 timer i Doha, som ligger i Qatar. Med alt transport tog det godt og vel 20 timer fra Københavns lufthavn til vores første hotel i Ubud – Artini 3 Cottages.

Vi havde bestilt rundrejsen igennem Stjernegaard Rejser, og skulle bo i henholdsvis Ubud, Lovina og Jimbaran. Vi havde valgt at tilkøbe en udflugtspakke med en masse oplevelser i den første uge. Vi havde en dansktalende balinesisk guide med på udflugterne. På 8 år havde han lært stort set fyldende dansk. Vildt hvor mange ord han rent faktisk kunne, da han aldrig har været uden for Indonesien. Den anden uge var badeferie med afslapning på hotellet og stranden. Vi var en lille gruppe på 20 mennesker, der havde bestilt samme rejse og skulle opleve udflugterne sammen. Det var ret hyggeligt at snakke med de andre danskere, og vi kunne anbefale restauranter og andre mindre udflugter på egen hånd.Artini 3 CottagesArtini 3 CottagesVi ankom mandag aften og tirsdag startede vi dagen med en svømmetur i hotellets pool. Vandet føltes lidt småkoldt, da der var ret overskyet. Allerede om eftermiddagen skulle vi på vores første tur i Ubud by. Ubud er Balis kunstnerby. Vi startede med at se kongepaladset, der ligger i centrum af Ubud. Hvorefter vi så Saraswati templet, som er omgivet af vand med åkander i. På Bali er størstedelen af balineserne hinduer og går meget op i deres tro. Hvert hus, restaurant, hotel, ja selv rismark har deres eget tempel, hvor de tit holder ceremonier. Det oplevede vi også i Ubud på turen.Ubud UbudUbudBag de trafikerede veje, lå der små “hemmelige” stier og gader, hvor vejens beboere havde tegnet på hver deres flise med et citat, tegning eller navnene på beboerne. Det lignede helt ‘Hall of fame’. Turen fortsatte ud af byen og gennem rismarkerne, som lå i kilometervis. Naturen mindede mere eller mindre om en jungle med alle de forskellige planter, så tæt på den lille sti. Stien førte ud til en økologisk restaurant med lokale råvarer fra området. Her kan man se den flotteste solnedgang med udsigt over rismarkerne. Vi fik de mest fantastiske drinks, som egentlig bare hed “lime juice”. Det smagte lidt af en alt for god mojito. Maden var rigtig lækker. Hvis I skulle være interesseret så hedder den Sari OrganicUbudJungletur på bali, Ubudbanan-og-kokos-planteristerrasser, Ubudristerrasser, UbudSari Organicristerrasser, Ubud

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Jeg er tilbage