Bali #1 - Ubud og rismarker

Bali #2 – Raftingtur

Om onsdagen var vi på raftingtur i Petang. Vi skulle gå flere hundrede meter ned af en stejl og ujævn trappe for at komme ned til floden, hvor gummibåde og guider var klar. Turen på floden var kategoriseret som blød rafting. Det viste sig at være lidt af en underdrivelse. For turen var vild og med flere mindre vandfald, hvor båden kom ned under vandet flere gange. Vi blev gennemblødte. Godt vi havde skiftetøj med. Men nøj, hvor var det sjovt og overraskende på samme tid. Hvis I kommer til Bali, skal I prøve det. Det er en oplevelse i sig selv. Efter raftingturen fik vi en fin balinesisk frokost, bestående af ris, kylling, grønsager og en masse andet lækkert mad. De anretter altid retterne så fint i bananblade.raftingtur i Petangraftingturraftingtur i PetangPetang Village

Efter frokosten gik vi en tur i landsbyen Petang Village, og fik et godt indblik i landsbylivet og den landlige idyl, som kendetegner stedet. Vi hørte en masse om hvordan de lever og dyrker jorden. De dyrker både ris, kaffe, kakao, vanilje, frugter og grønsager i massevis, og havde grise, høns og køer. Meget selvforsynende, må man sige. En af mine yndlings frugter er passionsfrugt, dem plukkede vi og smagte fuldstændig friske. En særlig oplevelse var også smagen af frisk kakao. Det er en gul frugt med slimet stykker inden i. Kakaoen tørres herefter for at blive til den kakao vi kender. Den friske kakao skulle spises som et bolche, og spyttes ud igen. Sjovt, lækkert og slimet oplevelse. På billedet herunder ser I vores guide Made Kumbara med en kakaofrugt, som han lige havde plukket. Petang VillagePetang Villagejackfrugt-og-kaffePetang VillagePetang VillagePetang Village

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bali #1 - Ubud og rismarker