Bali #4 – Kaffe, vulkan og tempelbesøg
Fredag skulle vi videre til Lovina, hvor vi skulle bo på The Lovina Hotel. Inden vi forlod Ubud besøgte vi et sølvsmykkeværksted og et træværksted. Vi så kvinder sidde og lave ringe i sølv, hvor de limede pittesmå sten på som pynt i hånden. Man kunne selvfølgelig også købe sølvsmykker inde i butikken, hvilket vi også gjorde. I det andet værksted lavede de træfigurer, skulpturer og køkkenting i træ.
Videre på turen ankom vi til en kaffeplantage, hvor vi skulle smage på forskellige udgaver af kaffe, the og kakao. Der var både kaffe med ingefær, vanilje, citron, kokosnød osv. Her kunne vi også smage “lorte kaffe”. Det er den dyreste kaffe i verden. Kaffen hedder også luwak kaffe og er lavet af afføring fra en luwak. Luwaken er kræsen og spiser kun de mest modne kaffebær. Det er enzymer i dyrets tarmsystem der opløser den frugtagtige skal og efterlader den hårde kaffebønne sammen med afføring. Det er her kaffen får sin unikke smag fra og selvfølgelig derfor den hedder lorte kaffe. Man kan ikke oprette luwaker til at spise kaffen af sig selv. Derfor er den så dyr, man skal nemlig finde lorten i naturen, hvorefter den skal renses og tørres og tilsidst skal bønnerne ristes. Vi købte selvfølgelig en kop lortekaffe, så vi kunne smage den. Tjek lige den store flagermus, der hang på en gren i kaffeplantagen, da vi kom.
Ved frokost tid spiste vi lige ud til Batur vulkanen, som er en af de to aktive vulkaner på Bali. Egentlig et meget smukt område. Desværre var det bare en del overskyet, den dag vi var der. Vi nåede kun lige at se ris terrasserne og de sjove fugleskræmsler før det begyndte at regne voldsomt. Da regnen havde stillet af, så vi det sidste tempel på vejen mod Lovina. På Bali skal man i de fleste templer bære sarong. Det er et tørklæde rundt om livet, da hinduer ser alt fra maven og ned som noget beskidt.
Ingen kommentarer endnu