Finger Lakes og Lake George #6

Hvad går jeg og laver?

Jeg synes det er på tide, at jeg skriver et her og nu indlæg om, hvad jeg går og laver, og hvad jeg har brugt meget af min tid på de seneste uger. Mange af min indlæg er outfitbilleder, inspirations indlæg eller indlæg fra min ferie. Det er måske ikke så varierende, men det skyldes at jeg har arbejdet rigtig meget, og derfor ikke oplevet så meget siden ferien.

Ugen efter jeg kom hjem fra ferie, begyndte mine vagter i ONLY igen. Det var faktisk helt underligt at stå bag kassen igen, efter at have holdt ferie i næsten en måned. Jeg var i USA i næsten 3 uger og derefter tog jeg i sommerhus med familien. Siden da har jeg arbejdet 5-6 gange om ugen i Herlev, Glostrup, Frederikssund og Vanløse ONLY. Der har været brug for hjælp i flere forskellige butikker, da mange af de ansatte har været på ferie.

På mine fridage har jeg været sammen med venner eller været til familiefødselsdage. Bloggen har også været lidt presset til tider, men jeg har dog nået at skrive indlæg, så der ikke er gået for længe i mellem mine indlæg.

Skolen er nu startet op igen og jeg er startet på mit 3. semester på Kea. I dette semester skal jeg nemlig også i praktik, så det bliver et lidt anderledes år.

Jeg håber snart at finde en lejlighed i Københavns området, så endnu et kapitel kan begynde. Jeg vil nemlig gerne til at stå på egne ben, og synes også, det er ved at være på tide i en alder af 21 år. Boligmarkedet er bare næsten umuligt i København og omegn, med mindre man har lommerne fuld af penge… Spændende at se, hvad tiden bringer på boligfronten.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Finger Lakes og Lake George #6