Hunkemöllers Sports kollektion HKMX

Min anderledes studiestart på 3. semester…

Den 29. august startede jeg på mit 3.semester på Kea som designteknolog i Marketing & Communication Design. For at være ærlig frygtede jeg lidt at skulle tilbage på Kea. Jeg har flere gange haft en dårlig mavefornemmelse, når jeg gik ind af skolens døre, en følelse af ikke at være velkommen.

Jeg havde desværre en dårlig start på mit 1.semester, da jeg kom i en studiegruppe, som ikke fungerede optimalt. Der var medlemmer der ikke opførte sig ordentligt og havde temperament, og det gik desværre ofte ud over mig, som den yngste i gruppen. Aldersforskellen mellem mig og de fleste andre, var stor i forhold til et studie.

2.semester startede med nye klasser ude på linjerne. På Kea er der to Marketing & Communication Design klasser. Jeg valgte at sætte mig sammen med nogle fra den anden klasse, der nu var slået sammen med min gamle klasse. Pænt sagt for at starte lidt forfra med nye mennesker. Jeg følte, jeg havde brug for at arbejde sammen med nogle andre og det gik egentligt også fint nok, selvom det var en kamp at komme igennem til en tæt gruppe.

Den 29. august startede jeg så efter sommerferien på 3.semester, og alle mine bekymringer holdt stik. Jeg kom tilbage til en klasse, hvor der var 14 elever mindre end på 2.semester, og den gruppe jeg havde været i, var nu splittet, da nogle var stoppet og andre hellere ville være i en mindre gruppe. Jeg vidste at jeg ikke kunne fortsætte på den måde, og spurgte derfor allerede 1. dag lærerne om lov til at skifte til den anden Marketing & Communication Design klasse. Det fik jeg heldigvis lov.

Næste dag startede jeg så, som den nye pige i klassen. Jeg kan mærke, at det var den rigtige beslutning for mig. Jeg havde intet fællesskab tilbage med min gamle klasse og skulle bare videre. Jeg er nu i en ny gruppe, og kan komme i gang med mit ellers korte semester, som også står på praktik snart. Jeg har nemlig fået praktikplads i en stor og spændende virksomhed.

Jeg deler denne personlige historie, fordi jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har følt mig udenfor i forhold til medstuderende. Jeg håber at kunne medvirke til, at man tænker over hvordan man behandler andre, så ingen føler sig udenfor. Nogle gange bliver man så alligevel nødt til at tage sagen i egen hånd, og tænke over, hvad der er bedst for en selv. For mig var det nemlig ikke at stoppe på studiet, selvom det måske havde været nemmest. Jeg vil gerne Kea og uddannelsen som Designteknolog, men havde desværre fået en dårlig start.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hunkemöllers Sports kollektion HKMX