Serie anbefaling: The Fosters

Min Michael Kors samling

I dette indlæg viser jeg min samling af Michael Kors frem. Jeg har efterhånden en del store og mindre ting fra mærket. Kan jeg godt lide at det er et eksklusivt brand, men samtidig noget der kan betales. Alle tingene er købt i USA og kan derfor ikke købes i Danmark eller på nettet mere. Jeg har til gengæld fundet nogle af taskerne, der minder om mine.

Min største og dyreste item fra Michael Kors, er denne taske med Michael Kors’ logo MK i deres brune farver. Jeg bruger tasken som skoletaske, da min computer på 15,6 tommer kan være i den. Der er stadig god plads i den til diverse andre ting, hvilket jeg godt kan lide. Tasken har to store rum, så fx computeren kan være i det ene og min andre løse ting i det andet. Tasken har også 4 mindre rum, jeg bruger til nøgler, mobil, pung, powerbank osv. Ret praktisk taske og et godt køb, hvis jeg selv skal sige det.

En lignende taske kan findes her. Tasker med MK logoet er lidt dyrere end de ensfarvet, min har dog ikke et lynlåsrum imellem de to rum.


Min lille Michael Kors taske var den første, jeg købte til min lille samling. Jeg forelskede mig hurtigt i den, da den havde en perfekt størrelse til mit behov. Typisk vil jeg bare gerne have en lille taske med til min mobil, nøgler, pung og powerbank. (Jeg går ingen vegne uden min powerbank, som I nok kan fornemme nu – min mobil løber tør for strøm efter få timer…) Jeg synes den er enkel, klassisk og så fin med MK logoet i guld. Den har også nogle fine detaljer med kæden i læderremmen og kvasten i siden.

Tasken i sort/sølv uden det store logo, kan du finde her.


Samme dag, jeg købte den store Michael Kors taske og kortholder, kom jeg også til at købe disse sko fra Michael Kors. Nu hvor jeg alligevel gik all in, så måtte jeg også eje disse sandaler. Det har også været et godt køb, jeg har brugt dem stort set hele sommeren, efter jeg købte dem. Jeg havde længe været på udkig efter nogle pæne, og lette sko til sommeren, så de kom som kaldt.

Find sandalerne her.


Som tidligere nævnt købte jeg også en kortholder, hvilket egentlig var  starten på min shop amok dag i Michael Kors. Jeg ledte efter en klassisk kortholder, da jeg typisk har mine kort liggende løst i tasken og det derfor er godt at få styr på dem.

I kan finde den her.


Sidst men ikke mindst, så har jeg fået disse to parfumer i fødselsdagsgave og julegave af familien. Det er mine to absolut yndlings parfumer. Siden jeg fik dem, har jeg stort set ikke brugt andre dufte.

Rose Radiant Gold er nok min yndlingsduft. Lidt svært at forklare en duft.
Wonderlust er til gengæld den, jeg bruger mest, da den indeholder flere ml., men det er også rart at kunne veksle lidt mellem duftene.

Parfumerne kan I finde her: Rose Radiant Gold | Wonderlust

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie anbefaling: The Fosters