Februar favoritter

Designteknolog optagelsesprøven og mine bedste råd

For to år siden søgte jeg ind på KEA som Designteknolog i marketing & communications design. Dengang anede jeg faktisk ikke, hvad jeg sådan rigtigt søgte ind på og hvordan en optagelsesprøve foregik eller indeholdte. I dette indlæg vil jeg give mine bedste råd til, hvordan du løser en prøve på bedste KEA vis, samt hvordan min optagelsesprøve var.

Om optagelsesprøven

For at kunne studere på KEA som designteknolog, skal du søge på kvote 2 via optagelse.dk, husk deadlinen er den 15. marts 2019. Hvis du opfylder de krav KEA har for uddannelsen, bliver du tilmeldt deres optagelsesprøve, der starter omkring påske. Du har ca. 5-7 dage til at løse opgaven, der består af flere mindre opgaver, som er sammenhængende. Nu ved jeg selvfølgelig kun, hvordan min egen optagelsesprøve var, så mine erfaringer bygger på den.

I påskeferien 2017 fik jeg prøven via WiseFlow, man får 4 mails og nej det er ikke en fejl. Du får nemlig en mail/optagelsesprøve for hver linje:

  • Sustainable Fashion
  • Pattern Design
  • Fashion Management
  • Marketing & Communication Design

Her vælger du den linje, som du vil søge optagelse på. Du kan godt lave flere prøver, men vælg din tid og energi med omhu. Når du så er færdig med optagelsesprøven, så uploader du den på WiseFlow i én pdf. Derefter er der kun at vente, for du får først svar i slutningen af juli på, om du er kommet ind på studiet.

Min optagelsesprøve

Min optagelsesprøve bestod af 3 mindre opgaver og en motiveret ansøgning. Jeg skulle redesigne udseendet på en mælkekarton, lave en brochure og et go card til Thise mejeri udfra appelformerne. Her forventede KEA, at man kunne de tre appelformer, etos, patos og logos.

Jeg fik fat på en mælkekarton og gik i gang med at søge på nettet, for at blive klog på Thises værdier, og hvad mejeriet tidligere havde brugt af markedsføring. Jeg endte med at bruge nogle billeder af mælk og køer til mælkekartonen samt tekst, og hvad der nu ellers står på en mælkekarton.

Til brochuren lavede jeg en, der skulle foldes 3 gange og skrev tekst som beskrev Thise Mejeri og viste billeder af Jerseykøer, som deres mælk kommer fra. Opgaven handler en del om research, og at kunne sætte sig ind i brandets værdier og måde at kommunikere på.

Til Go cardet, brugte jeg billeder af køer og græs, og skrev en fangende tekst på.

Som en del af optagelsesprøven skal man også indsætte sit CV og skrive en motiveret ansøgningen. Den kan du læse mere om her, hvor jeg skriver om min motiveret ansøgning og mine bedste råd til hvad der skal i den.

Opgaven var enkel nok at løse, og man har også god tid til den, selvom man går på studie nu og har afleveringer ved siden af. Opgaven ligger som sagt omkring eller i påsken.

Andet eksempel

For hurtigt at give et andet eksempel, så kan jeg huske, at en af de andre linjers prøve, gik ud på at designe en nederdel (mener jeg det var). Her skulle man svare på hvilke søm, trim, stof, farver, materialer m.m. man ville bruge, samt designet.
Det er noget helt andet end marketing og kommunikation, så man kan sikkert hurtigt spore sig ind på, hvad der interesserer én, og vælge linje ud  fra det.

Mine bedste råd

  • Når opgaven lyder på at redesigne udseendet på en mælkekarton, så skal den laves i fysisk form og sådan er det med alt, du kommer til at lave på KEA.
  • Sæt dig godt ind i opgaven og lav din research ordentlig.
  • Husk det er en prototype, så den behøver ikke være perfekt.
  • Det kan være en god idé at løse opgaven via adobes programmer (InDesign, Photoshop eller Illustrator). Ved brug af programmerne viser du også, at du kan finde ud af at bruge dem, hvilket er en fordel, da man bruger dem en del på de to første semester på KEA. Jeg lavede dog min opgave i word, da jeg ikke havde eller kunne adobe dengang.
  • Vær kreativ. Det er så vigtigt! KEA er en kreativ uddannelse, og de forventer, at du kan tænke ud af boksen.
  • Jo mere bæredygtigt du tænker, jo bedre. KEA/lærene tænker kun på bæredygtighed, så det er et kæmpe plus.

Jeg håber, I kunne bruge indlægget til noget og at det kan være en hjælp, hvis du vil søge ind på KEA og snart skal lave optagelsesprøven. I må egentlig skrive, hvis I har flere spørgsmål eller tanker, så vil jeg forsøge at svare. Ellers så held og lykke til jer, der skal i gang med optagelsesprøven til april.
Jeg skal selv tage optagelsesprøven til designteknologens top up bachelor i Brand Design, så det bliver spændende at se, hvordan den ser ud.

 

5 kommentarer

  • Mica

    Hej 🙂 Jeg vil høre om skal tage udgangspunkt i det brand man får præsenteret? Altså skulle du lave noget der passede ind i Thises øvrige produkter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Damsfeld

      Hej Mica,
      Nu ved jeg ikke hvad casen er i år. Men da jeg lavede min optagelsesprøve, så var casen om Thise og deres produkter. Så det brand der er præsenteret i år, skal du selvfølgelig vælge. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Først skal du have tak for nogle gode konkrete indlæg både ifht den motiverede ansøgning og optagelsesprøven! 🙂
    – jeg kunne godt tænke mig at høre om der er mulighed for at se lidt af de kreative dele af optagelsesprøven som du lavede? det kunne være fedt at se hvordan dit resultat blev og give et indtryk af hvad det kræver af ens kreative formåen at blive optaget på uddannelsen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Damsfeld

      Mange tak – er glad for der er så mange der kan bruge dem 🙂

      Det er lidt med vilje jeg ikke har lagt mine besvarelser op på bloggen fra min optagelsesprøve. Så dem viser jeg desværre ikke.

      Jeg vil dog sige at jeg ikke følte der skulle så meget til andet end, hvad jeg synes var pænt og lignende noget der faktisk kunne stå i en butik.

      Jeg kunne ikke adobe-pakken dengang, så alt blev lavet lidt primitivt i word.

      I forhold til min opgave med mælkekartonen, så lavede jeg en del research, ved at gå i supermarkeder og se hvordan de forskellige kartoner så ud. Så jeg kunne have noget lignende.
      En god idé kan også være at tænke noget bæredygtigt eller genbrugsmaterialer ind. Det elsker KEA, så der er man allerede godt på vej. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Februar favoritter