Tilbage til hverdagen, løb og fitness

Første uge i Malaga #1 – Ferielejligheden

Lørdag den 3. august fløj min familie og jeg til Malaga på 2 ugers ferie. Den første uge havde vi lejet en lejlighed ved kysten i Benalmádena. Lejligheden lå øverst oppe på 6. sal med en stor terrasse og den skønneste udsigt over vandet. Vi havde 5 minutters gang til stranden og 1 minut ned til poolen. Udover årets første svømmetur, var vi også på ture rundt i Andalusien i vores lejet bil.

Her kan I se vores fine udsigt over vandet og vores store terrasse.

Fra terrassen kunne vi blandt andet følge med i livet på stranden. De lokale spaniere elsker at tage på stranden, og specielt når temperaturen er 35+ kommer alle spaniere med parasoller med for at skygge for solen. Mange havde også klapstole, sivmåtter, kæmpe badedyr, legeting og en vogn til at havde det hele på, som kunne omdannes til et bord. Det er et helt projekt at komme på stranden, og de fleste bliver der da også, til solen går ned.

Vi overlevede max 2 timer på stranden af gangen, så varmt var det. Jeg er og bliver aldrig god til strandture. Jeg kan sagtens være i vandet og svømme lidt rundt, men lige så snart jeg går op af vandet og har solet mig i 5 min., så keder jeg mig og vil hellere tilbage til lejligheden eller underholdes. I den lejlighed vi havde lejet, var der sivmåtter og parasoller, som vi kunne bruge på stranden.

Der lå et kæmpe supermarked i nærheden med en masse delikatesser, blandt andet lækker spansk skinke og masser af fisk og skaldyr. Derfor stod menuen ofte på tapas og skaldyr, især rejer og krabbe. Da jeg ikke kan spansk blev det til “uno kilo” (jeg pegede på kæmpe rejerne), så jeg fik lidt at et arbejde med at pille mega mange rejer, også alt for mange. Haha, de er altså billige i Spanien, vil jeg sige til mit forsvar, og så var der også til frokost. 

Jeg har summet i flere dage siden vi kom hjem, om hvordan jeg bedst kunne vise de oplevelser vi havde i Malaga. Jeg havde først lavet en guide, men den blev alt for lang, hvilket ødelagde indlægget. Derfor har jeg valgt at lave flere indlæg og dele dem op. Jeg håber I er friske på at se billederne og få inspiration til nogle fede og ret vilde oplevelser i Malaga området.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage til hverdagen, løb og fitness