Gaver til hende

Julen er flyttet ind i lejligheden

Det er jo min første jul i lejligheden og jeg synes det er hyggeligt at pynte op til jul. Derfor har jeg også købt lidt nyt julepynt, som supplement til det jeg har i forvejen.

Jeg har fx købt en svensk lysestage til vinduet i mit køkken og i stuen. Sådan en har jeg nemlig altid haft på mit værelse derhjemme i julen. Jeg har også de fine Georg Jensen uroer i mine vinduer, som jeg har arvet af min farmor, da hun gik bort. Specielt er jeg glad for uroen med juletræet, som også er mit eget årstal, 1997. Den hænger i vinduet i stuen, som jeg synes er den bedste plads.

I starten var det meningen, at jeg ville have et lille cedertræ til mit julepynt. Så ændrede jeg planen til et lille juletræ, men som dagene gik blev idéen om et større juletræ bare lidt sjovere. Nu er det endt med et juletræ på min egen højde ca. 175 cm. Haha, det var ikke helt meningen. Det var faktisk højere, men jeg synes det blev lidt for højt, så jeg fik min far til at save lidt af bunden af og så kan vi bruge granen til dekoration eller bunddække til planter.

Jeg har også været effektiv, og har stort set alle julegaverne i hus allerede. Jeg mangler kun 2 og alligevel ikke, for de skal bare klikkes hjem, også er det julegaveræs overstået.

Hvor langt er I med julegaverne?

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gaver til hende