Året der gik 2019

Nytårsaften 2019/2020

Så kom vi ind i det nye år – 2020. Jeg håber I alle havde en dejlig aften i godt selskab og aftenen blev lige som håbet. Jeg var meget spændt på om jeg “overlevede” min nytårsaften. Mandag den 30. december lå jeg syg, muligvis med en madforgiftning, der gjorde jeg endte med at kaste op 12 gange i løbet af natten til mandag Jeg måtte desværre aflyse en aftale med en veninde, som jeg ellers havde håbet at overtale til at hjælpe med at pynte op i lejligheden til nytårsaften.

Heldigvis havde jeg det meget bedre i går. Jeg var tidligt oppe, da jeg havde sovet det meste af mandagen. Dagen stod på at forberede dessert og forret til aftenen og hente hovedretten, som bestod af masser af sushi. Pynten fik jeg klaret på 2 timer med lidt besvær, da det er svært at få søm i en væg uden en hammer. I sådanne situationer er jeg ret god til at tænke kreativt. Derfor brugte jeg en proptrækker af metal som erstatning for en hammer.

Jeg havde besøg af 3 af ONLY pigerne, så vi i alt var 4 tøser. Som I kan fornemme på billederne, så gik jeg ikke ned på pynt i lejligheden. I dag har stået på oprydning og atter oprydning! Pigerne havde taget konfettirør med, og selvom jeg beklager de mindre skarpe billeder nederst, så synes jeg næsten I skulle se lejlighedens gulv efter affyring af en del konfettirør.

Efter en dag med oprydning og en kæmpeopvask, ligner lejligheden sig selv igen – klar til året 2020.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik 2019