Farvel og tak SPORTMASTER

Hvor går sommerferien nu hen?

Tilbage i februar skrev jeg et indlæg om mine sommerferie planer. Så kom Corona pandemien og grænser i hele verden blev lukket og umuliggjorde rejser. Planen var, at jeg skulle to uger til Malaga igen i år med familien. Den rejse har længe været på stand by, for ville det overhovedet være muligt at rejse, og under hvilke restriktioner, skal man fx i karantæne ved hjemkomst og hvordan er smitterisikoen i et land, der har været hårdt ramt af Corona?

For mange er sommerferien lige om hjørnet og rigtig mange bliver i Danmark i år og holder ferie. Vi har besluttet at holde ferie i Malaga som planlagt, forudsat at smittetrykket forbliver lavt, og det stadig er tilladt at rejse til Spanien uden at skulle i karantæne. Vi har lejet det samme hus, som sidste år oppe i bjergene i Competa, hvor vi har egen pool, og kan nyde udsigten over bjergene. Vi har ikke planer om at skulle på så mange udflugter i år, men bare at slappe af, nyde vejret og få noget godt at spise. Der gælder regler om mundbind i lufthavnen og hvor der ikke kan holdes afstand på 1,5 meter på offentlige steder, så det bliver selvfølgeligt lidt specielt.

Nu hvor jeg arbejder fuldtid kan jeg ikke holde 3 ugers ferie i streg, som jeg egentlig gerne ville. Så det bliver til to uger i Malaga, og et par weekender i familiens sommerhus i Gilleleje. Lige nu er det i hvert fald svært at placere mere ferie, når der er travlt på arbejdet og min familie og jeg ikke kan holde alle vores feriedage samtidig.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel og tak SPORTMASTER