Outfit #128 - Grøn slå-om kjole

Når undervisningen rykker hjem

Det er nu 3 uger siden jeg startede på KEA og havde mine første timer tilbage på skolebænken efter et sabbatår. De første 2 uger brugte vi på at lære hinanden at kende med lidt sociale arrangementer efter skole. Det er super hyggeligt at lære sine medstuderende at kende udenfor skolen.

I sidste uge blev meget af undervisningen virtuel undervisning, da en lærer var blevet forkølet, og derfor ikke måtte undervise fysisk på skolen. I denne uge er alt undervisning blevet virtuel og foregår over teams. Jeg har altså ikke været fysisk i skole siden mandag i sidste uge, og er alligevel godt træt af, ikke at kunne sidde på skolen og arbejde i min studiegruppe. Det er meget nemmere at være kreativ med folk omkring en, end at sidde alene i sin lejlighed og snakke med folk igennem computeren. Forhåbentlig er det kun midlertidigt, mens denne Corona bølge lige kører lidt for højt blandt unge. Da nogle af klasserne på KEA har haft tilfælde af Corona blandt eleverne, tager lærerne ingen chancer, og derfor er undervisningen rykket online. Med det betyder også, at der ikke er nogle sociale arrangementer, som ellers kunne være hyggelige, så vi kunne lære hinanden bedre at kende i klassen.

Jeg har ikke tidligere arbejdet over teams, og selvom det er smart, så er det bare ikke det samme, som at se hinanden face to face. Heldigvis har jeg stadig nogle aftaler, der gør at jeg kommer lidt ud, så alt ikke foregår derhjemme.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #128 - Grøn slå-om kjole