Serie anbefaling: Vikings

Ting jeg glæder mig til i år 2021

Ovenpå et år, som på alle måder blev det mest uforudsigelige år nogensinde, så tror og håber jeg, at det kun kan gå fremad. Specielt fordi flere og flere bliver vaccineret for hver dag der går. Derfor jeg har samlet en liste over ting, jeg glæder mig til i 2021, selvom det stadig kan være svært at have for store forventninger, da vi stadig er midt i en omfattende nedlukning af landet. Hvornår åbner detailhandlen og storcentrene igen?

Hvornår ophæves forsamlingsforbuddet, så vi kan se alle dem vi gerne vil, give krammere og komme på café, restaurant, i biografien, til koncerter, ud at rejse osv.? På nogle områder tror jeg, corona har ændret vores adfærd mange år frem. Jeg vil dog se frem til dette i 2021:

En normal hverdag/verden
Jeg håber, det bliver muligt at komme tilbage på skolebænken igen, og få et mere normalt studieliv. Jeg kender næsten ikke mine medstuderende, da corona-restriktionerne kom igen, da jeg startede på mit nye studie. Jeg håber det bliver muligt at ses på skolen og selvfølgelig også at vi lave nogle sjove arrangementer igen på et tidspunkt.

Lige så håber jeg, at detailhandlen snart må åbne op igen, så jeg kan komme tilbage på mit arbejde, og få løn ind på kontoen. Det giver nogle lange dage derhjemme, selvom jeg også har haft læseferie, og snart skal til eksamen igen.

Jeg savner også at kunne ses med veninder i byen og på restauranter igen. Spise noget god mad og have nogle hyggelige stunder. Det tror jeg, vi alle har brug for.

Sommerferie
Man tør jo næsten ikke sige ordet. Jeg har ingen idé om hvad min sommerferie kommer til at byde på. Jeg håber man kan rejse til den tid, i hvert fald hvis man er blevet vaccineret mod COVID-19.

Nu når vi snakker om ferie, så havde jeg håbet på en skiferie i uge 5 med skolen, men det er desværre urealistisk på alle punkter. Så jeg må vente og se hvad sommeren bringer.

Praktik
Selvom der er 8 måneder til, så ser jeg frem til, at jeg skal i praktik i midten af august og frem til slutningen af oktober. Jeg har allerede nogle tanker om, hvor jeg gerne vil i praktik. Denne gang bliver det med mere fokus på kommunikation i stedet for marketing. Jeg var så glad for min praktik tid i SPORTMASTER i 2019, så jeg håber den virksomhed jeg kommer i praktik i, bliver lige så god og lærerig.

Bachelor eksamen
Måske en lidt underlig ting at skrive på, men jeg glæder mig til at skulle skrive min bachelor hovedopgave til november/december måned. Det betyder nemlig, at jeg er ved at være færdig med min uddannelse. Jeg er meget spændt på hvor meget bachelor eksamen kræver og hvor omfattende hovedopgaven skal være. Det tager jeg dog til den tid.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie anbefaling: Vikings