Serie anbefaling: Bridgerton

Søndags gåtur og VM guld til håndboldherrerne

I søndags var det min sidste “feriedag” inden mit studie startede igen. Jeg har haft fri siden midten af december og har kun haft få eksamener at tænke på. Formiddagen blev brugt på at se finalen i herresingle i World Tour Finals i Bangkok mellem Victor Axelsen og Anders Antonsen. Vildt flot at de to danskere ender i finalen mod hinanden. Selvom jeg holdt med Victor Axelsen og var ret sikker på at han ville vinde, så endte Anders Antonsen med at tage guldet. Shit de spillede godt begge to.

Efter badminton finalen kørte mine forældre og jeg til Dyrehaven for at gå en tur i det flotte vejr. Selvom det var koldt og der lå sne mange steder, så havde vi den flotteste blå himmel over os. Der var også virkelig mange mennesker, der havde valgt at gå tur i Dyrehaven inden den stod på VM håndbold finale senere på dagen.

Hele januar måned har jeg siddet klistret til skærmen hver gang Danmark spillede VM kampe. Selv alle VM-studie programmerne med optakt til kampene og igen efter kampene, har jeg slugt råt. Jeg endte med at kunne alle mulige oplysninger om spillerne, deres spilletrøje nummer, deres klubber, hvor de skal hen efter kontraktudløb og alle mulige andre facts om dem. Kampen mod Egypten er den vildeste kamp jeg nogensinde har set. Jeg kunne slet ikke holde ud at sidde stille, men gik bare urolig rundt i min lejlighed over den alt for spændende kamp, der var ved at ende galt flere gange. Heldigvis gik det meget bedre i kvartfinalen mod Spanien og i finalen mod Sverige. Finalen var jeg også lidt nervøs over, da alle talte om hvor godt Sverige havde spillet i VM. Heldigvis vandt Danmark jo guld, og bevidste at vi stadig har verdens bedste hold, da pokalen kom med hjem til Danmark igen. Tror det meste af Danmark så med, da vi vandt VM guld i herre håndbold.

Hele min søndag aften blev brugt på at se håndboldherrerne fejre deres sejr i hallen, i bussen og på hotellet. Mandag eftermiddag måtte jeg også lige se håndboldherrerne lande på dansk jord igen. Når jeg alligevel ikke har et liv (pga. Corona restriktionerne), så er det rart at kunne følge med på håndboldherrernes guldrejse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie anbefaling: Bridgerton