Forårsfund #2 - Lykke by Lykke

Serie anbefaling: The bold type

En ny serie jeg lige er blevet færdig med er, The Bold Type. Jeg må ærlig indrømme at denne serie er blevet en af mine yndlingsserier på meget kort tid. Min yndlingsserie er Gossip Girl, som jeg elsker alt ved. Måske derfor jeg har set den 11 gange og kan se den igen og igen. The Bold Type har en Gossip Girl, Sex and the City og Emily in Paris vibe over sig. Hvis man blander de 3 super gode serier sammen, så får man The Bold Type.

The Bold Type foregår selvfølgelig i New York City. Her arbejder de 3 bedstevenner sammen på modemagasinet Scarlet. Her leder Jane Sloan efter sin stemme som skribent for magasinet Scarlet. Kat Edison styrer de sociale medier og har store ambitioner for Scarlet’s Facebook, Instagram og Twitter. Sutton Brady er personlig assistent med store drømme indenfor mode og design. Man følger pigerne i deres daglig dag på Scarlet, hvor pigerne er på jagt efter den gode historie, flere følgere og nye idéer.

Scarlet’s redaktør Jacqueline Carlyle udfordrer pigerne med stærke kampagner, svære historier at skrive og kendskab til nye vigtige mennesker. Sutton forelsker sig i et bestyrelsesmedlem, men det er ikke tilladt at date indenfor samme arbejdsplads. Kat møder en pige, hun forelsker sig i, og skal til at lære livet som lesbisk at kende. Jane prøver at komme sig over ekskæresten ved at date nye fyre og ender med at møde sex forfatteren Ryan, som hun eksperimenterer med til nye artikler.

Jagten på ægte kærlighed, forbudt kærlighed, knuste hjerter og store personlige udfordringer er på tapetet i serien. Indtil videre er der lavet 4 sæsoner, hvoraf de 3 ligger på Netflix. Heldigvis er der også en sæson 5 på vej.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårsfund #2 - Lykke by Lykke