Ny stilling på jobbet

Jeg er begyndt igen

Endelig kom jeg i gang! Nu er det over et halvt år siden jeg stoppede med at træne i fitness på grund af sommerferie og flytning. Jeg kom aldrig i gang igen, da arbejdet tog over. Men det skal ikke stoppe mig nu, selvom jeg stadig arbejder meget. Jeg har fået en fornyet energi, da jeg synes mit liv egentlig går ret godt. Derfor er jeg begyndt at træne 3 gange om ugen med min veninde. Den samme veninde jeg også trænede med tidligere i fitness.

Puhaa måske I kender det, når man holder pause fra træning og skal starte op igen. Hele kroppen gør jo ondt 3 dage efter. Især mine arme, fordi vi løfter vægte. Når man så lige er kommet oven på, så tager man afsted og træner igen og får ondt nye steder. Sådan havde jeg det, de første gange jeg trænede. Nu bliver jeg ikke helt så øm mere. Men hold da op, jeg havde helt glemt hvordan det føltes.

Mit største problem ved at træne i fitness er, at der er mange mennesker. Jeg kan godt huske der var mange før i tiden, men nu står man næsten i kø til maskinerne og for at få en plads på gulvet, til at lave øvelser på en måtte. Det er nok også derfor, jeg har været længe om at komme igang igen. Og ja, man kan selvfølgelig træne på andre tidspunkter, men hvornår? Når man har fri kl. 16 og vil træne ved 17-tiden, så har alle andre også har fri, eller om aftenen hvor der er mange unge, for ikke at tale om weekenden, hvor folk har fri. Jeg tror aldrig der er et perfekt tidspunkt at træne på, hvis man vil have fitnesscenteret nogenlunde for sig selv. Men hey, jeg er begyndt og overholder mine træningsdage og træner typisk 1,5 til 2 timer.

Mit mål med træningen er at blive fysisk stærkere, og så er timingen i forhold til bikinisæsonen, da også meget god.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny stilling på jobbet