Jule Tivoli 2016

Året der gik 2016

Året der fik - 2016Det er med blandet følelser jeg ser tilbage på 2016. Hvis jeg skulle give året en overskrift ville det være drama. Jeg har aldrig haft et år med så mange op og nedture indenfor så kort tid. Mit hoved har slet ikke kunne følge med. Jeg har fundet ud af hvor meget en person kan betyde for en og hvor ondt det kan gøre at miste. Heldigvis er jeg oppe igen og klar til et nyt år.

Mit år startede ret så lyserødt, med tusindevis af sommerfugle i maven. Desværre kom mange ting i vejen, og endte som en laaaaang historie uden et rigtig svar. Jeg begik den fejl at date en fyr som betød meget for mig. Nu står jeg tilbage og savner ham som min ven. Hele den situation har gjort at jeg er blevet en “overthinker” på mange områder og er bange for at blive såret igen.

I maj fyldte jeg 19 år og på min fødselsdag bestod jeg min køreprøve i første hug. Jeg havde valgt at holde det hemmeligt for alle, kun min bror og forældre vidste det. Det var den bedste gave, jeg har fået. At kunne køre bil giver en kæmpe frihed.

I sommers rejste jeg til Italien med min familie. Jeg skrev en lille serie fra Rom (12 og 3 ), Amalfi og Capri. Min familie elsker Italien og vi har besøgt landet 5 gange siden 2010, dog mest i Toscana. I år blev det en anden del af Italien og med flyveren, i stedet for bilen.

2016 var året jeg gik fuldstændig trænings amok. Jeg skrev både om min krop og træning, min personlige rekord, da jeg løb 101 km i alt i august måned. Jeg synes det er ret sejt, men håber også at jeg får træningen ned på et mere fornuftigt niveau i 2017.

For bloggen er der sket store ting. Bloggen fyldte 1 år den 5. april og der skrev jeg om hvordan jeg startede bloggen. Siden da er der kommet nyt domæne og nyt design. I november afslørede jeg en kæmpe nyhed, nemlig at jeg havde underskrevet en kontrakt med Bloggers Delight, om at være med til at opstarte et nyt blog univers. Bloggen er nu på LOOKLAB, det nye univers, og er snart helt klar til det nye år. Som det sidste på året, var jeg til julefest sammen med Bloggers Delight, hvor vi var 8 tøser fra LOOKLAB. Den aften kan i læse om her, den var for vild. 😉

Jeg håber I har haft et fantastisk år fyldt med oplevelser og kærlighed. Ellers er året jo ved at være omme, klar til en frisk start, hvis man tror på det. Jeg håber I stadig vil læse med, en masse spændende ting er på vej. Jeg glæder mig allerede til 2017. Dette er nok mit sidste indlæg for i år, så der er kun en ting tilbage at sige, GODT NYTÅR til jer!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jule Tivoli 2016