Bali #7 - Skildpadder + video

Bali #8 – Gastronomi på højt niveau

Dette bliver sidste indlæg fra min rundrejse på Bali. Det har været en af de bedste ferier, jeg længe har været på. Et stor tak til Stjernegaard Rejser og ikke mindst vores fantastiske guide Made Kumbara for at gøre ferien til en oplevelse for livet. Dette er på ingen måde noget jeg får penge for at skrive. Det er ren og skær begejstring for en meget veltilrettelagt ferie, hvor alt bare spillede godt.

De to sidste dage på Bali stod blandt andet på super lækker mad. Vi besøgte Cuca, som er en tapasrestaurant på et højt internationalt niveau. Ejeren har flere Michelinstjerner fra hans arbejde på flere restauranter i Europa. Restauranten lå tæt på vores hotel Keraton Jimbaran og vi fik den anbefalet af en vores medrejsende. Den skulle vi selvfølgelig prøve. Vi bestilte bord i den meget stemningsfyldte have, og fik fra start til slut en super betjening af det søde personale.

Vi valgte chefens anbefaling, en tasting menu med 9 tapasretter, heraf 2 desserter. Dertil vin og cocktails. Jeg fik en cocktail med kakao, vanilje, rom og hasselnød. Den smagte meget af en dessert. En ting jeg har lagt mærke til på Bali. Deres cocktails er 2-3 gange større end i Danmark og koster næsten det samme.

Maden levede i den grad op til Cucas valgsprog er: “it’s all about flavour”. Virkelig en oplevelse for smagsløgene.

cuca-foodDen sidste dag besøgte vi Kayumanis, som er en eksklusiv restaurant med indonesisk mad.  Jeg fik igen en cocktail, denne gang en “love”, der var med jordbær, danskvand og vodka. Maden var meget lækker og flot anrettet. Til dessert fik vi friturestegt indbagt is med mint chokolade og blåbær sovs. Sjov og anderledes dessert.

dsc_1021dsc_1039dsc_1022dsc_1029dsc_1032dsc_1045

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bali #7 - Skildpadder + video