Vinterjakker 2017

Job i ONLY

dsc_0115Som mange af jer, der følger med her på bloggen nok ved, så elsker jeg Bestsellers tøjmærker. Jeg linker og har tit deres tøj på, på outfitsbilleder eller når jeg laver collager med tøj. Det har jeg haft siden jeg holdt op med at gå i børnetøj, hvilket er mange år siden nu, da jeg er 20. I starten var det mest Vero Moda, der havde det fedeste tøj. Så kom Vila i en periode. Nu er mine yndlings mærker fra Bestseller helt klart ONLY og Y.A.S. Begge mærker laver vildt fedt og feminint tøj, som jeg rigtig godt kan lide.

Nu hvor jeg går på en videregående uddannelse (KEA), så har jeg i de fleste uger fri 2 dage om ugen. Der betyder at jeg har mere tid i overskud. Selvfølgelig kan jeg jo altid skrive blogindlæg, men så hurtig kommer idéerne ikke til mig, når jeg bare sidder foran computeren og ikke oplever noget nyt. Derfor gik jeg igang med at søge job i flere tøjbutikker. I første omgang uden held.

Jeg tror jeg blev opfattet som uerfaren, fordi jeg ikke har haft et job udover at blogge. Dog vil jeg sige at det også har sine fordele at være blogger. Jeg har lært en del om sociale medier, at skrive til en målgruppe, holde deadlines, samarbejde med virksomheder og selvfølgelig en masse om tøj. På handelsskolen lærte jeg meget om hvordan en virksomhed fungerer, hvilket jeg helt klart har taget med mig og gjort mig klogere.

Nå, men jeg fik skrevet en ansøgning og afleveret den til ONLY i mit lokale center i Herlev, som jeg har gjort 5 gange før… Sidste chance for nu var det ved at være pinligt. Om mandagen var jeg igen i ONLY for at købe en trøje – faktisk denne. Efter lidt snak, blev jeg tilbudt at komme til samtale om tirsdagen. Onsdag fik jeg jobbet og fredag startede jeg i butikken. Det er 3 uger siden på fredag. Wow, det gik pludselig hurtigt. Allerede om lørdagen skulle jeg også hjælpe til i ONLY på Østerbrogade, som er en helt ny butik og med lidt andre varer end i Herlev.

Jeg har allerede haft flere åben og lukke vagter og er ved at have styr på det. Siden jeg startede har jeg haft vagter på 21-23 timer om ugen ved siden af skolen. Så jeg glæder mig til en forhåbentlig god lønseddel. Jeg er i hvert fald rigtig glad for jobbet og kan mærke det lige er mig. Det er skønt at have kundekontakt, søde kollegaer og snakke om tøj hele dagen. Der er også spændende at se det nyeste tøj i butikken og det giver mig inspiration til nye blogindlæg. Det er perfekt, for mig.

Jeg vil dog prøve at mine outfit indlæg ikke kun bliver med ONLY tøj, selvom det nok bliver svært til tider. Heldigvis er der også mange andre fede mærker, der laver lækkert tøj. Jeg shopper jo stadig styles fra Nelly, Asos, Gina Tricot og mange andre brands. Men Bestsellers brands har altid været mine favoritter, og det bliver der ikke lavet om på. Især ikke nu hvor jeg arbejder et sted med kæmpe fristelser… Haha.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterjakker 2017