DAY #4

Status på mine flammer 🔥

290e30e8-522c-4869-a353-3dc0ae304a3f

Tilbage i juni måned sidste år skrev jeg dette indlæg, der handlede om at være afhængig af flammer på Snapchat. På det tidpunkt synes jeg, jeg havde nogle ret vilde tal på mine flammer eller streaks, som de hedder på engelsk.

Jeg har stadig høje tal på mine flammer, men jeg har også mistet en del i forhold til i sommers. Blandt andet ryger der en del i ferieperioder, fordi det kræver internet at bruge Snapchat, og det var langt fra alle mine venner, der havde internet i deres ferier.

Nogle af de flammer jeg mistede i sommers, var jeg ellers lige ved at runde 1 år med (365 dage i træk). Mega nederen, måske I selv kender følelsen? Åhh det er altså anstrengende. Især fordi jeg som regel stadig skriver med personerne, bare over sms, så i princippet har jeg stadig skrevet med dem. Bare ikke snappet…

Nå men mine flammer er ret høje nu, og der er stadig konkurrence i at få de højeste flammer…

De fleste af mine flammer er kommet ved, at jeg har skrevet en del med mine venner flere dage i træk over snap. Mine venner har efterhånden fundet ud af, at det er der man får hurtigst svar fra mig. Det gælder også min bror og mor. Snapchat er så meget nemmere for mig at bruge, end at skrive over sms eller messenger. Så der kommer hurtigt flammer, hvis man skriver med mig. Efterhånden når flammerne stiger, bliver de sjove at holde og man kæmper lidt med at holde den i live. Det er nu ikke så svært, så længe man bare husker at snappe med hinanden indenfor et døgn.

Hvis du er interesseret i at høre, hvordan jeg holder mine flammer kørende og holder styr på dem, så kan du læse det i mit tidligere indlæg her. Jeg har nemlig en speciel metode.

Håber I synes indlægget var lidt sjovt, måske dumt, hvis man ikke forstår de der flammer på Snapchat og hvad “godt” de gør. Fair nok for det. Heldigvis er vi nogle, der kan se det sjove og lidt vilde i det. Man har trods alt snappet sammen hver dag  i x antal dage, hvilket i sig selv er vildt, hvis tallet er højt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DAY #4