Anmeldelse – Ready player one

I går var jeg inviteret til forpremiere på filmen Ready player one i Field’s. Jeg valgte lidt spontant at takke ja til billetterne i sidste sekund. Så jeg inviterede min kusine med i biografen for at se filmen. Ingen af os havde set traileren, eller vidste hvad filmen handlede om. Ud fra filmens titel og plakaten gik jeg ud fra, at det ikke var en gyser eller krimi. Haha, er ikke så meget for disse genre.

Inden filmen startede, fortalte manden der præsenterede filmen, at der var 80 filmcitater gemt i filmen. Hvis man er en rigtig filmnørd, kan man måske finde dem. Haha, jeg kunne ikke finde så meget som en eneste. Nu har jeg heller ikke set så mange gamle filmklassikere, som jeg måske burde havde gjort. Det er min undskyldning i hvert fald.

Filmen er baseret på bogen Ready player one, som foregår i år 2045, hvor verdenen er gået i stå. Ingen gider at løse verdens problemer eller udvikle produkter mere. Man har ligesom det man har, og mange folk  lever i fattigdom og bor i containere eller telte på gaden. For at komme væk fra den virkelige verden opfandt James Halliday spillet OASIS. Det er et spil, man spiller ved at tage et par virtuelle briller på og så er du en avatar i en verden, hvor du kan alt og være den du vil. Hvis din avatar dør i spillet, så mister du også alt, hvad du ejer i den virkelige verden.

Før James Halliday døde udtænkte han en meget udspekuleret måde at vinde spillet på. Man skulle finde 3 bestemte nøgler, som ville udløse et påske æg, som gav et beløb på flere billioner kroner. (Nemlig de penge, som James Halliday havde tjent på at udvikle spillet). På de 5 år spillet havde været ude, havde ingen kunne finde nøglerne.

En organisation ved navn IOI, vil gøre alt for at få fingrene i nøglerne, men hver nøgle har en prøvelse, som kun de klogeste mennesker vil kunne regne ud. Derfor må de bruge andre metoder for at prøve at vinde spillet.

I filmen følger man drengen Wade. Han er i teenageårene og har mistet sine forældre som lille. Han bruger al sin fritid på at spille OASIS og sammen med sine venner i spillet, prøver de at gennemskue spillet og prøvelser for at finde nøglerne.

År 2045 er året hvor den første nøgle bliver fundet og derefter går det stærkt. Wade ender med at få følelser for en anden avatar i spillet. Han ved i virkeligheden ikke om det er en mand eller kvinde eller hvor gammel personen bag er. I hans kærligheds erklæring kommer han til at sige sit rigtige navn, og det får voldsomme konsekvenser for ham i den virkelige verden.

---

Både min kusine og jeg blev positivt overrasket over den 2 timer og 20 minutter lange film. Alle der har spillet en form for computerspil, vil kunne leve sig ind i filmen og forstå den. Følelsen af at man kan forsvinde i en anden verden i form af et spil. Leve og tjene penge i den virtuelle verden og selv bestemme hvordan sin avatar ser ud. For piger vil det måske minde om en Sims verden, men hvor alle er forskellige. For drenge minder det måske om Counter-Strike, hvor man kan skyde folk og købe nye våben.

Filmen har også nogle gode pointer. Du ved ikke hvem der står bag en avatar. Måske er det er en gammel klam mand eller en lille pige?

Filmen havde også nogle twist, hvor man fik et chok. Det var næsten mere klamt og uhyggeligt, så vi i biografen ikke kunne lade være med at grine og tænke; Nej, gå ikke derind! Det er dog kun i en lille del af filmen, så filmen er på ingen måde en gyser og man bliver også advaret. Hvis man kan lægge 2 og 2 sammen.

Jeg kan klart anbefale filmen. Den er helt sikkert en biograftur værd. Jeg skal i hvert fald se den igen på et tidspunkt.

I kan se traileren til filmen her under.