Opdatering på lejligheden
Jeg synes det er på tide, at give en lille opdatering på lejligheden. Det er nu små 4 uger siden jeg flyttede ind i lejligheden, og sidst gav en opdatering.
Kort sagt går det rigtig godt. Jeg har det fint med at jeg gøre tingene i mit eget tempo, spise når jeg har lyst osv. Det er nu meget rart.
Alle møbler er nu på plads i lejligheden. Det holdt hårdt at få båret mit marmor sofabord op på 2. sal alene, da det vejer over 40 kilo. Jeg mangler kun de ting der skal hænges op fx billeder, hylder og de sidste gardiner og lamper. Det tør jeg ikke selv kaste mig ud i, så jeg må afvente hjælp. Til gengæld står alle de ting, der skal hænges op pænt samlet i et hjørne, så det ikke roder. Jeg føler dog stadig jeg mangler lidt på væggene og min kommode i soveværelset, men kan ikke helt finde ud af hvad jeg vil have der endnu. Jeg lover, der snart vil komme lidt billeder af lejligheden til de nysgerrige sjæle, men vil gerne lige have hængt de sidste ting op, før jeg tager billeder af lejligheden.
Ingen kommentarer endnu