Ting jeg glæder mig til i år 2020

Mine mest læste indlæg i 2019

Endnu et år et gået her på bloggen, og jeg synes det kunne være sjovt at se tilbage på, hvilke indlæg i løbet af 2019 der var flest, der læste. Det er efterhånden en lille januar tradition her på bloggen. Det hjælper både mig med at se hvilke indlæg I bedst kan lide at læse, og samtidlig giver det mig en idé til i hvilken retning bloggen skal gå. Måske I ikke har fået læst alle mine populære indlæg fra 2019 endnu, men så har I her muligheden for at få dem læst eller genlæst. På denne liste har jeg fravalg collage indlæg, da de ofte “bare” omhandler tøj og mode. Dem er jeg opmærksom på, at I også godt kan lide.

 

Læs også: Mine mest læste indlæg for 2018

  1. I 2019 var der rigtig mange, der henvendte sig til mig angående min uddannelse som designteknolog på KEA. Mange af jer overvejede/overvejer KEA og ville gerne høre mere om optagelsesprøven og mine bedste råd til uddannelsen / skolen. Det samlede jeg i et indlæg her: Designteknolog optagelsesprøven og mine bedste råd.
  2. Når man søger ind på KEA, skal man også sende en motiveret ansøgning. Det var der også mange af jer, der var interesseret i at høre mere om. Det blev til indlægget her: Sådan skriver du en god motiveret ansøgning.
  3. 2019 var året jeg flyttede hjemmefra, og min lejlighed blev et populært område for indlæg. Især indlægget med før og efter billeder af min lejlighed.
  4. Indlægget hvor jeg fortalte at jeg havde fået nøglerne til min lejlighed blev også vildt populært. Jeg tror mange af jer var spændt på at se lejligheden.
  5. Den 20. juni blev jeg færdiguddannet designteknolog. Her skrev jeg om mine planer for videre uddannelse efter sommerferien, og når man ser tilbage på det indlæg, så var det ikke helt sådan det gik.
  6. Vi kender det alle, men drenge/ mænd i familien eller vennekredsen er bare svære at finde gaver til. Derfor udgav jeg igen sidste år en liste med idéer til, hvad man kunne give af gaver til ham. Det var i åbenbart ret vilde med.
  7. Den 15. juni afslørede jeg, at jeg skulle flytte hjemmefra. Her skrev jeg hvor længe jeg havde ledt efter lejlighed, og hvor hurtigt jeg besluttede mig for at købe lejligheden, da jeg så den første gang.
  8. I sommers fik alle iPhone’s en ny funktion, hvor man kunne se skærmtiden på sin telefon. Her blev jeg overrasket over, hvor meget tid jeg egentlig brugte på min mobil om dagen. Det blev til indlægget: Simone, du har et seriøst problem.
  9. Mere lejlighed på listen, for I var også meget interesseret i hvordan mine 2 første uger i lejligheden var gået og min første måned.
  10. Første glimt af min lejlighed blev også et stort hit. Her viste jeg lidt billeder fra lejligheden og mine nye posters til soveværelset og stuen. Senere hen har jeg også vist min stue, mit køkken og min entré og badeværelse. Jeg mangler faktisk kun at vise jer mit soveværelse. Det indlæg har jeg klar, så det skal I nok også snart få at se.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg glæder mig til i år 2020