At være taknemlig

Ny stilling på jobbet

Jeg føler tiden flyver afsted og synes det er ret vildt at vi allerede er i uge 10. Jeg har hen over december, januar og februar måned arbejdet meget i ONLY, da der har været travlt med åbning af den nye butik og lukning af den gamle. I november var der travlt med Black Friday, december stod på julegavesalg og januar var der udsalg. Nu er vi allerede i marts måned – og der er masser af forårsvarer i butikken.

I ONLY har det været nogle hektiske måneder, som har gjort at jeg har arbejdet MEGET. Egentlig er jeg kun ansat til at arbejde 8 timer om ugen, men jeg har lige siden jeg blev ansat for 2,5 år siden arbejdet væsentlig mere, da jeg også har taget vagter i andre butikker. Jeg har på en måde haft det fint med bare at være på deltid, for så har jeg haft det rimelig fleksibelt i forhold til at tage mere arbejde eller holde fri. Samtidig har det også givet mig mulighed for at arbejde 2 dage om ugen i SPORTMASTER, hvor jobbet i marketingsafdelingen er mere relevant i forhold til min uddannelse.

Nu er jeg blevet tilbudt en stilling på 25 timer om ugen i ONLY, hvilket også giver rigtig fin mening, da jeg alligevel arbejder mindst 25 timer om ugen i ONLY. Det gør mig til salgsassistent og min chefs højre hånd. Det har jeg i princippet været det seneste år, da jeg påtager mig rigtig mange opgaver og er vant til at styre butikken selv, da jeg ofte har ansvaret alene. Jeg har i hvert fald sagt ja til stillingen, da jeg godt kan passe det ind i forhold til mit job hos SPORTMASTER.

Faktisk har jeg arbejdet 6 dage om ugen i en lang periode, fordelt på 4 dage om ugen i ONLY og 2 dage om ugen i SPORTMASTER. Omvendt får jeg ikke den samme fleksibilitet fremover, når jeg siger ja til 25 timer, men sammenlagt kommer jeg til at arbejde ca. 5 dage om ugen, og det er jo reelt mindre end jeg har gjort i lang tid. Det er stadig mit ønske at læse videre på KEA, og jeg håber på at komme ind på studiet til sommer. Derfor er jobbet i ONLY måske på lånt tid, men tiden må vise hvordan jeg kan kombinere studie og job, og om jobbet skal være mere studierelevant fremover.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være taknemlig