Tid til forårstøj?

Det samlede overblik over mine KEA indlæg

Jeg vil lige sige tusind tak til alle jer, der har skrevet på mine mange KEA indlæg enten her på bloggen, på min Instagram eller på min mail. Jeg er glad for at I kan bruge mine indlæg. Og tak til jer der bekræfter min opfattelse af KEA, og de råd jeg er kommet med. Nogen gange kunne man godt ønske at lærerne også læste med, så de kunne gøre det bedre, de steder det halter. Jeg har siden mine indlæg besvaret mange spørgsmål om KEA og også hjulpet nogle piger med deres OSO-opgaver angående KEA og Designteknolog linjen.

Her er et samlede overblik over mine KEA indlæg, jeg har skrevet gennem tiden.

DETTE BØR DU VIDE HVIS DU OVERVEJER KEA

Går du og overvejer KEA som din næste uddannelse, så har jeg samlet en liste over nogle ting, der er gode at vide før du søger ind. Du kan læse om skolen, undervisningen, opgaverne, lærerne og det sociale på skolen. Husk dette er kun min holdning ud fra min årgang 2017-2019.

DESIGNTEKNOLOG OPTAGELSESPRØVEN OG MINE BEDSTE RÅD

I dette indlæg beskriver jeg hvordan en optagelsesprøve fra KEA – Designtekonolog – Marketing & Communication Design, er bygget op og hvordan man kan løse den bedst muligt. Jeg giver eksempler på hvordan min så ud og hvordan jeg løste den. I indlægget finder du også inspiration til hvordan du får idéer til at løse opgaven og hvordan KEA vil have du tænker. Til sidst i indlægget finder du mine 6 bedste råd til hvordan du løser opgaven bedst.

SÅDAN SKRIVER DU EN GOD MOTIVERET ANSØGNING

Som en del af flere uddannelser og jobs, skal man ofte skrive en motiveret ansøgning, om hvorfor skolen eller virksomheden skal vælge dig. I dette indlæg kommer jeg ind på, hvad der er godt at have med og mine bedste råd til hvordan man skriver en god motiveret ansøgning, som er et krav og en del af optagelsesprøven.

MINE BEDSTE RÅD, HVIS DU SKAL STARTE PÅ KEA SOM DESIGNTEKNOLOG

Er du en af de heldige, der er kommet ind på KEA og skal starte som designteknolog, så har jeg skrevet et indlæg om, hvad du kan forvente dig af skolen, lærerne og antallet af elever. Indlægget er skrevet med ironi, men også en sandhed, som jeg har fået bekræftet af flere nye elever, der har læst mine indlæg. Men husk det selvfølgelig er individuelt, hvordan ting opfattes.

MIN FØRSTE UGE PÅ KEA

Er du nysgerrig på hvordan den første uge er på KEA og hvad du skal forvente? Så læs mit indlæg fra min første uge på KEA.

12 TANKER EFTER STUDIESTART

Efter min studiestart med mange forskellige indtryk, skrev jeg et indlæg om 12 tanker, jeg havde haft efter studiestarten.

10 TANKER OM KEA – 1.SEMESTER

Ligeledes skrev jeg også 10 tanker om 1. semester. Her skrev jeg om frihed under ansvar, den efterårsferie vi ikke havde, det mærkelige ved ikke at få karakterer og en masse andet du kan læse i indlægget.

MIN ANDERLEDES STUDIESTART PÅ 3. SEMESTER…

2. semester og studiestarten på 3. semester blev slået sammen til et indlæg, da tiden lige pludselig gik hurtigt og blev til en svær personlig historie, som jeg valgte at dele, fordi mange andre også oplever det hver dag.

TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN OG STATUS OVER 3. SEMESTER

3. semester stod på praktik, klasseskift og spændende opgaver. Jeg deler ud af hvilke type opgaver vi fik, og hvordan det var at være i praktik. Det 3. semester var nemlig mit bedste år på KEA. Læs med hvorfor.

SLUTSPURT PÅ KEA

Et indlæg om næsten at være færdig, valg af valgfag og den store hovedopgave, som er den sidste eksamen inden man er færdig.

FÆRDIGUDDANNET DESIGNTEKNOLOG

Efter 2 år på KEA og en masse blogindlæg, så blev jeg endelig færdiguddannet Designtekonolog i Marketing & Communication Design. Her skriver jeg lidt om mine planer efter KEA og om en ny optagelsesprøve.


Jeg håber dette indlæg giver et mere samlet overblik over mine mange KEA indlæg, som jeg har skrevet gennem tiden. Jeg er helt sikker på, at I kan finde mere fra tiden i nogle af mine andre indlæg fra sommeren 2017-2019. Men til jer der overvejer KEA, så kan I læse hvad I kan glæde jer til og forvente. Forhåbentlig får I en bedre tid, end jeg gjorde i starten. Men jeg synes I skulle havde det hele med, da det var sådan jeg oplevede min KEA tid.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til forårstøj?