Serie anbefaling: Elite

At tro på skæbnen

Nogle gange vil jeg gerne tro på skæbnen og at der er en mening med alting. Efter jeg i 2,5 år har arbejdet på deltid i ONLY, fik jeg i marts måned ny stilling på 25 timer. Før hed min kontrakt 8 timer om ugen, selvom jeg på timelønbasis altid har arbejdet væsentlig mere. Lige nu holder ONLY butikkerne lukket som følge af Corona lockdown. BESTSELLER har fyret 750 medarbejdere, men 7-9-13 har jeg stadig mit job og får løn på grund af den indgået trepartsaftale. Hvis jeg ikke fra marts måned var blevet fastansat på 25 timer, ville jeg kun have fået løn for de 8 timer, som min gamle kontrakt lød på, så jeg er glad for at kontrakten faldt på plads inden Covid-19 lukkede Danmark ned.

SPORTMASTER har også hjemsendt et stort antal medarbejdere pga. lockdown, herunder mig, men også her er jeg foreløbig sikret løn pga. trepartsaftalen. Det er virkelig rart ikke at skulle være bekymret for sin indtægt.

Når vi nu taler om skæbnen, så er jeg lige blevet færdig med min optagelsesprøve til Kea – Design og Business. Jeg har flere gange tænkt, at tiden ville blive knap, hvis jeg skulle nå at lave optagelsesprøven, samtidig med at jeg skulle på arbejde hver dag op til påske. Jeg havde nemlig også besluttet, at jeg i år gerne ville søge ind på to linjer, for at øge min chance for at blive optaget på en af dem, da der kun er relativ få pladser. Sidste år søgte jeg ind på Brand Design, men kom ikke ind. I år har jeg lavet optagelsesprøven til både Brand Design og Communication Design. Jeg har skrevet og lavet visuel kommunikation og kampagneelementer på i alt 29 sider over de sidste 10 dage. Det havde jeg simpelthen ikke kunne nå, hvis ikke der havde været lockdown. Så måske er det skæbnen, der ville det sådan, selvom jeg selvfølgelig synes, at det er på en trist baggrund.

Jeg håber at vi snart kan gå mod mere normale tider, for alt det vi har set rundt omkring i hele verden og i Danmark, har været så uvirkeligt, som at være med i en uhyggelig film. Håber på det bedste for os allesammen.

4 kommentarer

  • Vi krydser fingre for, at der fortsat kommer løn ind på din konto og et positivt optagelsesbrev i din indbakke!
    Held og lykke og god påske!
    Laura // LMinside.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Damsfeld

      Mange tak Laura!

      Og rigtig god påske til dig. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi er endt i sådan en træls situation. Men man kan sige, at du har haft held i uheld i det du så havde tid til at få lavet din ansøgning. Jeg håber det bedste for dig 🤞🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Damsfeld

      Mange tak Frederikke!

      Lidt sjovt du beskriver det som “held i uheld”. Det var overskriften på dette indlæg inden jeg udgav det. Så kunne ikke være mere enig, situationen taget i betragtning.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie anbefaling: Elite