10 ting jeg savner ved det "normale" liv

Opskrift på sundere kanelsnegle

Hvis I følger med på min Instagram, så ved I også at jeg har bagt en del kanelsnegle, mens jeg har været hjemsendt i Corona tiden. Det gode ved denne opskrift er, at den ikke tager særlig lang tid at lave, før man står med lækre kanelsnegle i hånden. Eller retter sagt er det måske ikke helt kanelsnegle, som du kender dem. Jeg spiser ikke særlig meget smør og sukker generelt. Derfor undlader jeg ofte sukker og smør i de opskrifter kan jeg, uden at mit bagværk tager skade af det. Min opskrift er egentlig en opskrift på kanelbrød, så det er mere en form for kanelbrød formet som kanelsnegle, så de er nemme og hyggelige at spise.

Dette skal du bruge: 

Dejen: 

50 g gær

3 dl mælk

450 g mel

(du kan tilføje lidt sukker, hvis du er til en sødere dej)

Fyld: 

Kanelpulver

Sukker

Olie

Pensling: 

Et æg

 

Sådan gør du:

Kom gæren i en skål med lunken mælk. Rør til gæren er opløst. Kom derefter sukker, hvis du er til en sødere dej og derefter melet i, til dejen er let blød og ikke for klistret. Del dejen i to dele og rul dem ud til to aflange stykker.

Brug en bagepensel til at fordele olien på dejen, og drys sukker og kanel ud over dejen alt efter, hvor meget du vil have dine kanelsnegle skal smage af kanel. Jeg plejer at drysse et tyndt lag sukker og lidt mere kanal, så dejen er gyldenbrun.

Rul nu dejen sammen til en lang rulle og skær kanelsneglene i den tykkelse du gerne vil have. Jeg skærer selv en tykkelse på ca. 2 cm, så de kan hæve sig store. Sæt kanelsneglene ned i en form med lidt mellemrum, så de stadig kan hæve i formen, og vokse sammen. Lad kanelsneglene hæve i mindst 20 min., det gør heller ikke noget hvis de hæver 1 time, hvis du har tid til det. Når kanelsneglene har hævet, så pensel dem med lidt æg og sæt dem i ovnen på 200 grader på varmluft i ca. 12 min. Bum, så har du lækre kanelsnegle.

Normalt tager det mig 40-50 min. at lave disse kanelsnegle, som bliver til ca. 20-25 stk. alt efter hvor store du vælger at lave dem.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 ting jeg savner ved det "normale" liv