Kun i aften! 20% rabat på alt hos ASOS

På det seneste: Studenterfest, fødselsdag, stranden og meget mere

Der er sket så mange ting på det seneste, at jeg næsten ikke har kunne følge med. Heller ikke her på bloggen. Siden landet begyndte at genåbne, er tingene bare gået hurtigt. Jeg kan snart ikke finde ud af dagene mere. Jeg har normalt fri om søndagen og mandagen, hvilket er weekend for mig, selvom der ofte er arrangementer om lørdagen også. Jeg tænkte, jeg lige ville give en kort opdatering på, hvad der er sket på det seneste i mit liv.

Først var jeg på en weekendtur på Møn med familien. Jeg er også blevet fejret med forsinket familefødselsdag, som ikke kunne holdes i maj på grund af Corona. På det seneste har jeg været til en del studentergilder. Den seneste studenterfest, var hos min kusine i forrige weekend, hvor hun blev fejret af familien til middag og så kom hendes venner senere på aftenen og festede til den lyse morgen. (På billedet er det mig og mine to kusiner Laura og Ida) 

Der er også sket det, at jeg ikke arbejder mere i SPORTMASTER og at jeg nu arbejder 37 timer i ONLY, hvilket betyder at jeg ikke har så meget fritid, da jeg har sent fri.

Jeg er dog begyndt at træne en del i Fitness World igen. Ca. 3 gange om ugen sammen med min veninde/kollega. Det er nu meget rart at komme i gang igen efter en lang Corona pause fra træningsmaskinerne.

Udover det, så har jeg været på stranden med min veninde, da vejret toppede med 30 grader og var mere end lækkert. Hende har jeg set en del, da den også har stået på sommerhygge på altanen med lækker mad, kaffe og kage.

Nu er der heller ikke så længe til at jeg rejser på ferie, hvilket jeg glæder mig meget til. Mest det at kunne slappe af, få noget varme og bade i poolen. Inden da, står den dog lige på en tur i sommerhuset og selvfølgelig mere arbejde. Forhåbentlig kommer jeg ind på studiet, så jeg kan starte efter sommerferien.

Måske I kan fornemme, at jeg udnytter min tid effektivt. Det bliver man nødt til, når man arbejder fra 9.45-18.15 stort set hver dag og også har weekend arbejde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kun i aften! 20% rabat på alt hos ASOS