Når sommerferien er slut

Min sommerferie 2020 – Ferievillaen

Reklame for Med24

Så fik jeg endelig tid til at sætte mig ned og skrive blogindlæg til jer fra min sommerferie. I skulle bare vide hvor mange billeder man skal igennem for at udvælge, for så at opdele billederne til de forskellige indlæg samt skrive teksten. Haha, men det er nu klaret.

Der er nok forskellige meninger i år, om at tage ud at rejse og især til Spanien. Min familie og jeg var også meget i tvivl, om vi skulle tage afsted eller ej. Men en aftale med udlejeren af ferievillaen, som er lejet igennem en af min mors kolleger gjorde, at vi med kort varsel kunne springe fra, hvis det ikke var muligt at rejse. Da Udenrigsministeriet åbnede op for blandt andet rejser til Spanien pga. lavt smittetryk og Norwegian igen fløj fra Danmark, besluttede vi at tage af sted.

Lørdag d. 18. juli fløj vi derfor til Malaga. Det var en helt anderledes oplevelse i Københavns lufthavn, da stort set alle butikker og restauranter havde lukket og der ingen kø var til check in eller security. I Kbh. lufthavn, på flyet og alle offentlige steder i Malaga skal man bære mundbind. Det er ikke ligefrem fedt, men i lufthavnen og på flyet var det ikke så slemt, som i 35 grader i Malaga…

Vi ankom sent om aftenen til Malaga, hvor vi havde lejet en bil og skulle køre fra Malaga op i bjergene til Cómpeta, hvor villaen ligger. Se lige den smukkeste udsigt, vi havde! Huset ligger stort set for sig selv og har sin egen swimmingpool og flere terrasser.

Om aftenen bliver der helt mørkt og man kan rigtig se baglygterne fra biler sno sig rundt på vejene i bjergene. Af og til kunne vi også se og høre, når gedeflokke på 100-200 geder, blev gennet rundt på vejene i bjergene.

Vi fik også drukket en del Tinto de verano, som er en kold vinbaseret sommerdrink, der minder om Sangria, men super forfriskende. Nu hvor vi var i Spanien, så stod den selvfølgelig også på tapas alle ugens dage samt masser af vin og cava. Jeg fik også lavet paella hele 3 gange og er ved at være ret god til det.

Ferien i år stod mest på afslapning. Det meste af tiden var vi på terrassen ved poolen, og fik læst en masse bøger. Jeg selv fik læst 3 bøger på over 1000 sider hver. Det er sådan cirka 6 år siden jeg sidst har læst en bog, der ikke er studierelateret, så lidt stolt er jeg. Vi var også på lidt ture i løbet af ferien, men med tanke for corona og mundbind, så begrænsede vi den del i år. Vi var nemlig på ferie samme sted sidste år, hvor vi var på en del udflugter, så vi var på forhånd afklaret med, at vi ikke skulle på en masse ture i år.

Og nåh ja, så havde vi den smukkeste solnedgang hver aften. Dog havde vi også nogle dage, hvor der kom en tæt tåge, så man næsten ikke kunne se 5 meter frem. Også var der bare mange flere myg i år, som tog lidt af fornøjelsen, ved at sidde ude til sent om aftenen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når sommerferien er slut