Outfit #122 - Rød blomster kjole

Min sommerferie 2020 – Cómpeta

Har du ikke allerede læst første del af min sommerferie 2020, så gør det gerne før du læser videre.

Som tidligere nævnt boede vi oppe i bjergene i den lille hvide landsby Cómpeta, der ligger i 638 m højde og ca. 62 km fra Malaga. Det var samme sted vi boede i den sidste uge af vores ferie sidste år, men i år havde vi lejet ferieboligen i to uger. Der ligger en nationalpark i bjergene. I byen bor der ca. 4.000 indbyggere, hvoraf 1/3 er udlændinge, primært englændere, tyskere, hollændere og danskere. Det er for eksempel også her Thomas Helmig har feriebolig i Malaga.

Byen er ret lille, men hyggelig. Det er ikke en by jeg ville køre efter, men et fint sted at holde ferie. Der er torvet, hvor der ligger en kirke og flere restauranter, som normalt plejer at være overfyldte om sommeren. På grund af Corona, var der ikke så mange i byen og derfor var en del restauranter også lukket. På siden af kirken, er der en lille plads, hvor byens historie er malet på kakler.

En ting byen er kendt for, er deres iscafé – La Gelateria. De laver den lækreste is med nye is varianter hver dag. Den kan virkelig anbefales.

Om lørdagen er der marked i byen. I år var det dog i en noget mindre udgave, da der kun var halvt så mange boder som sidste år. Det er selvfølgelig på grund af Corona og de manglende turister i byen.

Byen har de smukkeste små gader, hvor de lokale har masser af blomster, fine farverige døre, stiger og facader med hvide sten i flotte mønstre. Meget fin og hyggelig lille by. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #122 - Rød blomster kjole