Året der gik 2020

Nytårsaften 2020/2021

Rigtig godt nytår – Jeg håber I alle havde en skøn nytårsaften med jeres nærmeste på trods af Corona-restriktioner.

Jeg holdt nytår med min familie og nogle nære venner af familien. Vi havde en rigtig hyggelig aften.

Sidste år holdt jeg selv nytårsaften i min lejlighed og havde en mega hyggelig aften med mine veninder, men det var ikke rigtig muligt i år. Mens jeg sidste år fik taget en masse billeder af min nytårspyntede lejlighed, gæsterne og maden, så fik jeg ikke taget et eneste billede i år, bortset fra billeder af fyrværkeriet.

Vi fik ellers en lækker forret med blandt andet laks, rejer, tun og bruschetta. Hovedretten var beef wellington, ovnbagte kartofler, asparges med bacon og en spændende salat. Desserten havde min far stået for, og bestod af en chokoladefondant, champagne sorbet, daim is og en panna cotta med blåbær, chokolade og knas. Alt sammen helt hjemmelavet. Det var virkelig meget mad, så vi spiste også længe.

Da klokken slog midnat og vi havde skålet for et godt 2021 gik vi ud for at se fyrværkeri. Hold da op der var meget alle steder. Det var næsten svært at vælge, hvor man skulle kigge hen. Senere på natten stod den på Gæt og Grimasser, drengene mod pigerne. Selvfølgelig vandt pigerne den kamp. Det blev en lang aften, da vi først gik hjem ved 4-tiden.

Det var kort fortalt min nytårsaften. Her i januar venter der en mundtlig og skriftlig eksamen på mit studie, som sidste del af 5. semester. Så den mundtlige sidder jeg og forbereder i disse dage.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Året der gik 2020