Dette glæder jeg mig mest til ved genåbningen

Min oplevelse af KEA på Design & Business

Jeg har efterhånden skrevet en del ærlige indlæg om KEA som skole og uddannelse. Selvom jeg stadig står ved alle mine indlæg og holdninger om KEA, så synes jeg faktisk mit syn har ændret sig lidt. Om det skyldes at jeg nu læser en professionsbachelor, at undervisningen har været online pga. corona, eller om det er lærernes engagement, det er jeg ikke helt klar over selv.

Min oplevelse af Designteknologen var ikke hel fed. Måske fordi at sammenholdet i klasserne ikke helt var der, eller at undervisningen var sådan lidt for frit. Det fedeste ved Designteknologen var helt klart opgaverne, som var inspirerende, kreative og løsningsorienteret. Praktikperioden var for mig den mest lærerige tid, som gav mig så meget erfaring og muligheder fremadrettet. Jeg er så glad for at jeg endte hos SPORTMASTER, og jeg fik det ansvar, som jeg gjorde hos dem. Det var nemlig ikke alle, der fik den bedste praktikplads.

Jeg er halvvejs gennem min uddannelse på Design & Business på KEA nu. Og selvom jeg ikke har været særlig meget på skolen og kun har mødt halvdelen af mine lærere personligt, så synes jeg faktisk denne uddannelse er federe. Som klasse fungerer vi godt. Vi nåede at holde lidt fester og tage i byen, inden Mette lukkede Danmark ned igen. Det er en helt anden type lærere denne gang, måske fordi gennemsnitsalderen er lidt lavere, end de lærere vi havde på Designteknolog uddannelsen. (Det kan dog være ændret nu, det ved jeg ikke). Lærerne er mere engageret i undervisningen og os elever, selvom det er over en skærm. Deres PowerPoint præsentationer er sjove, pæne og meget oppe i tiden med eksempler fra nuværende debatter og SoMe materiale, der gør det nemt at relatere til, selvom der ofte er over 100 slides.

Opgaverne var meget flyvske til at starte med, og man kunne på ingen måde gennemskue projektet på forhånd, men bagefter gav de god mening, når man ser tilbage på dem. Vi arbejder meget med processer og vejen frem til løsningen. Opgaverne er ligesom på Designteknologen ret spændende.

Dog kan vi ikke komme udenom, at det til tider er mega svært at holde koncentrationen, når alt undervisningen foregår over en skærm. I forhold til Designteknologen, hvor vi kun havde undervisning få dage om ugen, så er Design & Business uddannelsen endnu mindre. Vi har undervisning 3 gange om ugen fra 8.30-12.30 i stedet for 8.30-14.00. Derudover er mange af dagene vejledning, hvor man kun skal være til stede 30 min. Så her har det været fint at vejledningen har været online, så man ikke skulle bruge tid på transport.

Jeg håber, at jer der går på KEA eller overvejer en af uddannelserne, kan bruge dette indlæg. Mine KEA indlæg hitter nemlig en del på bloggen og i min DM på Instagram.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dette glæder jeg mig mest til ved genåbningen