Outfit #140 - Kirsebærallén

Tilbage på job og afsluttende eksamener

Sikke nogle travle uger, det har været. Jeg har haft en næsten fuld kalender siden påske. Jeg har haft to afsluttende fag med fremlæggelser og eksamener, som heldigvis gik godt. Jeg er også startet på job igen, og det er rart at være tilbage. Derudover har jeg været på flere ture i Tivoli, Zoo, gåture i forskellige parker og steder i København med både familie og venner.

Jeg har haft online undervisning siden midt september og skal meget snart tilbage på skolen igen til lidt fysisk undervisning, det tænker jeg bliver lidt mærkeligt, men også godt. Normalt har jeg 1-2 arbejdsdage om ugen i ONLY, så der også er tid til studiet.

I denne uge har der været sygdom på jobbet, så jeg har været på arbejde mandag-onsdag + klaret at læse op og været til eksamen i SoMe. Det var ellers min fri uge, så jeg kunne fokusere på eksamen, men sådan gik det ikke helt, men jeg er også glad for endelig at kunne få nogle timer i butikken og med mine kollegaer. De har været savnet. Jeg nyder at have mine vagter, da jeg synes mit job er hyggeligt og til tider ret praktisk, hvilket jeg godt kan lide.

Heldigvis kommer der lidt mere ro på nu, hvor jeg starter to nye moduler op på studiet. Det plejer at være stille og roligt i starten, indtil jeg igen skal til eksamen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #140 - Kirsebærallén