Outfit #141 - Gul cardigan

Det bedste jeg ved at spise til hverdag

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker frugt, bær og grøntsager. De fleste af mine måltider består ofte af frugt og grønt. Jeg lever på ingen måde efter en kostplan, men spiser egentlig bare, hvad jeg godt kan lide at spise.

Som barn havde mine forældre svært ved at finde på retter, som alle i familien kunne lide. I Danmark er det vel ret normalt at spise pasta med kødsovs, frikadeller, kylling, pizza mv., men jeg synes bare at sådanne retter er kedelige. Faktisk valgte jeg allerede da jeg gik i folkeskole, at jeg ikke kunne lide pizza, burger, stort set alt julemad, alle former for sovs, dip og dressinger. Jeg synes ikke det ser appetitligt ud, selvom der er mange, der synes, det er det bedste de ved.

Derhjemme lever jeg som sagt primært af frugt og grønt. Til morgenmad spiser jeg ofte havregryn, banan pandekager, røræg, skyr med bær eller en smoothie. Frokosten bliver ofte en smoothie eller røræg, hvis jeg ikke har fået det til morgenmad. Hvis jeg er i skole eller på arbejde, så spiser jeg hjemmebagte gulerodsboller, da det er nemt at have med.

Min aftensmad er som på billederne ovenover. Det sjove er, at jeg opdeler min mad efter, om det er frugt, bær eller grøntsager og nogen gange efter farve. Min ordenssans gælder bestemt også mad.

Og nej, jeg er ikke vegetar eller veganer. Jeg får ofte det spørgsmål. Jeg elsker røde bøffer, tatar og carpaccio. Derudover spiser jeg også en del fisk. Jeg spiser det bare primært i weekenderne eller kun et par gange om ugen. Det er derfor mine tallerkener ofte ender med at se sådan ud. Jeg synes det er nemt, hurtigt og lækkert at spise grønt. Spiser jeg en sjælden gang en normal ret, så kommer jeg hurtigt til at savne mine grøntsager og frugter.

Og ja, jeg spiser også slik og søde sager. Jeg har et stort kagehjerte og er glad for is. Chips spiser jeg kun sjældent og kan kun lide en slags, nemlig de franske kartofler. Slik siger mig ikke så meget og chokolade spiser jeg kun i begrænset mængde af gangen, måske 4 små stykker.

Alt med måde. Jeg er spændt på, om jeg ændrer mig, når jeg får en kæreste og måske engang får børn. Tænker tingene nok ændrer sig lidt til den tid. Dog tror jeg aldrig, jeg går væk fra grøntsagerne, der kommer nok bare andre retter med grøntsager ellers grøntsager som tilbehør eller som snacks i løbet af dagen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #141 - Gul cardigan