Årets feriedestination sydpå

Hobbitten i Ulvedalene

Den 2. juni ringede min ven til mig og spurgte, om jeg ville købe 2 billetter til forestillingen Hobbitten i Ulvedalene til samme aften. Min ven er med i forestillingen og kunne købe billetterne til personalepris. Der var samme dag frigivet flere billetter, som følge af lempelser af Corona restriktioner. Vejret var fint, så jeg slog selvfølgelig til.

Jeg tog min mor med ud i Ulvedalene, da hun også gerne ville se forestillingen Hobitten. Hele forestillingen er bygget op som et dukketeater og følger så fint fortællingen om Bilbo Sækker. Faktisk var Ringenes Herre den første film, jeg husker, jeg har set af voksenfilm, da jeg var omkring 6 år gammel. Jeg var selvfølgelig også i biografen, da Hobitten 1, 2 og 3 kom ud. Så det var en glædelig fornøjelse også at se Hobbitten som teaterforestilling. Min mor skulle til gengæld lige finde ud af handlingen i det eventyrlige univers, da hun ikke er gået så højt op i filmene.

Hobitten foregår i Ulvedalene i Dyrehaven i Lyngby. Her er Ulvedalene forvandlet til Tolkiens eventyrlige verden Midgård, fyldt med hobbitter, en ond drage, kæmpe trolde, elvere og masser af familievenlig action.

Hobbitten Bilbo Sækker lever et roligt liv i sit lille hobbit-hul i et afsides hjørne af Midgård uden skyggen af dramatik, indtil den dag troldmanden Gandalf inviterer ham med på en uventet rejse. Sammen med krigeren Thorin Egeskjold og hans selskab af dværge drager Bilbo mod Det ensomme bjerg for at genvinde skatten under bjerget. Undervejs på den farefulde vej skal han bevise sit værd mod mystiske, onde kræfter og overvinde dragen Smaug. På forunderlig vis finder Bilbo også en magisk, dragende ring, der er bundet til Midgårds skæbne.

Der er få billetter tilbage, da der lige er blevet offentliggjort endnu en forestilling. Så skynd dig at købe en billet, hvis du vil opleve den eventyrlige fortælling.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Årets feriedestination sydpå