Serie anbefaling: Outer Banks

Ligurien – Den italienske riviera

Så er jeg vendt hjem efter 2 ugers ferie i Italien. Den første uge var vi i Ligurien – Den italienske riviera og i den anden uge, var vi i Toscana. Vi valgte i år at køre til Italien med en overnatning i Tyskland. Da vi for nogle måneder siden bookede ferieboligerne, var det endnu ikke helt sikkert at fly var en mulighed på grund af corona restriktionerne. Så vi turde ikke løbe an på flybilletter, men besluttede at køre selv, hvilket vi også tidligere har gjort gennem min barndom.

I år var 7. gang jeg besøgte Italien med min familie. Vi har efterhånden set meget af det smukke land, både i de større byer, på landet og øerne. Jeg overvejer at lave en guide over de steder, jeg har besøgt i Italien, men lige nu, vil jeg fortælle om dette års rejse.

Vi boede i den lyserøde lejlighed i Ne – Ligurien mellem Portofino og Cinque terre, hvilket gjorde det nemt at besøge de omkring liggende byer.

Den første dag kørte vi til San Margherita, parkerede bilen i et parkeringshus og tog en bus langs kysten til Portofino. Parkering er både dyr og svær at finde i Portofino, og kørsel på kystvejen er ikke for sarte sjæle!

Byen Portofino er et tilholdssted for de rige og berømte på den østlige del af Den italienske Riviera. Det er en charmerende by med pastelfarvede huse, der ligger ned til den flotte naturhavn. Havnen har ofte besøg af rige turister, der kommer i store yacht, og ligger i havn for at få en frokost og shoppe i byens mange Christian Dior og Louis Vuitton butikker.

Portofino har mange forretninger, restauranter, caféer og luksushoteller. I højderne over byen kan du nyde udsigten fra fortet San Giorgio. Der er mulighed for at vandre, dykke og købe bådudflugter.

Vi besøgte Castello Brown, der er et historisk husmuseum placeret højt over havnen i Portofino. Slottet blev brugt til militært forsvar i romertiden. Nu er det et museum med park til. Fra slottet er der en smuk udsigt over Portofino og havnen.

Om aftenen spiste vi på restauranten Da Vittorio i Chiavari, som vores udlejer havde anbefalet. Det var tydeligt et populært lokalt sted, da der var fyldt med italienere. Maden var god og billig, så man kunne bestille flere forskellige retter og smage på deres lokale specialiteter. Her spiste vi to gange, og lærte at det er bedst at bestille bord i forvejen, eller at komme præcis kl. 19.00, hvor de åbner. Menukortet var kun på italiensk, men vi fik forklaret menukortet af en sød italiensk dame, der sad bag os og spiste. Hun talte godt engelsk og anbefalede os nogle af retterne, som hun syntes, vi skulle smage, hvilket vi så gjorde. De laver nyt menukort hver dag.

Jeg fik blandt andet en forret med suppe og grøntsager og som hovedret fik jeg muslinger. Den næste gang, vi spiste der, fik jeg tapas og en ret med blæksprutter som forret og som hovedret roastbeef og tiramisu til dessert. Ret lækkert.

Dagen efter skulle vi på vandretur i Cinque Terre, som er en samlet betegnelse for de 5 smukke småbyer, der ligger som pastelklynger af huse langs klippekysten. De 5 byer er på UNESCOs verdensarvsliste. Der er over 120 km vandrestier, og i alt 48 stier, i Cinque Terre National Park. Vi havde besluttet at vandre på stien mellem Monterosso og Vernazza, som er den mest berømte sti, og hvor man skal købe et vandrekort i højsæsonen. Turen er kun på ca. 3,5 km., men temmelig anstrengende, da der er store niveauforskelle og et meget ustabilt terræn. Det tog ca. 2 timer. Det var en flot tur, men også hård og varm tur i over 30 grader. Normalt er Cinque Terre meget turistet om sommeren, men pga. Corona var der langt færre turister end normalt.

Vi spiste frokost ved havnen i Vernazza og bagefter tog vi toget retur til Monterosso, hvor vi havde parkeret. Hvis man vil, kan man også fortsætte til de næste par byer, og man kan også købe et togkort, der gælder i 24 timer mellem de 5 byer, hvor man selvfølgelig også kan bade.

Vi holdt badedag i Lavagna, og derefter gik turen til Camogli, der er en hyggelig fiskerlandsby med flotte pastelfarver på bygningerne. Vi tog på en sejltur til San Fruttuoso, som ligger svært tilgængeligt ved foden af en bjergskråning, og som man derfor bedst kan komme til med båd. Det er et idyllisk sted med et lille kloster, en lille badestrand og nogle restauranter, men stranden var overfyldt med mennesker. Vi tog en svømmetur, men blev der kun et par timer, før vi tog båden retur til Camogli. Fra båden var der den smukkeste udsigt udover Camoglis pastelfarvede huse.

Efter Den italienske riviera kørte vi til Toscana og holdt den sidste del af vores ferie.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Serie anbefaling: Outer Banks