Juleaften 2021

Året der gik 2021

Når jeg tænker tilbage på 2021, kommer jeg nemt til at blande 2020 og 2021 sammen, da de på mange måder minder om hinanden med Corona og nedlukning. Efter jeg i september sidste år startede på studie igen, har jeg virkelig mærket hvad hjemsendelse og online undervisning vil sige. Jeg har i hele 2021 kun været i skole fysisk i max 5 dage og her tæller jeg eksamener og vejledninger med. Jeg havde aldrig troet, at Corona ville nedlukke hele studiet fysisk i 2021, som det endte med at gøre. Heldigvis står jeg nu tilbage med en afleveret bachelorrapport og kun en mundtlig eksamen til januar 2022, også er jeg helt færdig med min uddannelse og klar til det “rigtige” voksenliv.

År 2021 bød på en masse løbeture samt gåture med familie og venner til forskellige steder i Danmark. Især i starten af året var Danmark så smuk med masser af sne og is allevegne. Jeg var også en del mere kulturel med mine veninder og familie. Jeg fik set Copenhagen light festival, fundet flere glemte kæmper på Amager og Nordhavn, set den smukke kirsebærallé i Bispebjerg, været i Zoo flere gange og i Tivoli til alle deres sæsoner. Fået set Hobbitten inde i Ulvedalene, genbesøgt Nivaagaards rhododendronpark og til en rundvisning på Dangleterre og et glas eksklusiv champagne til afternoon tea

2021 var også et STORT sportsår for mig. Jeg er stor fodboldfan og ser alle kampe med Brøndby og landsholdet. Ligeså er jeg også rigtig vild med håndbold, især håndboldherrerne. I januar sad jeg klistret til skærmen da håndboldherrerne hev VM guld med hjem til Danmark. Brøndby blev danske mestre, hvilket var kæmpe stort og stadig fylder en del i en Brøndby fan, som mig. Og så skabte Herrelandsholdet kæmpe glæde i de Københavnske gader og stuer derhjemme med dette specielle EM over sommeren. Så kan man snakke om sammenhold og fællesskab i Danmark. Dette var en vild oplevelse og en ting, jeg glæder mig til ved næste år og VM. Desværre vandt Håndboldherrerne ikke guld til OL, men kom hjem med sølv. OL fulgte jeg med i fra Italien, hvor Viktor Axelsen vandt guld i Badminton, hvilket jeg selvfølgelig så.

Sommeren 2021 blev året hvor jeg for 7. gang vendte tilbage til Italien på ferie. Her stod den på 7 dage i Ligurien på den italienske riviera med smuk udsigt, flotte farverige huse, en sejletur, en vandretur oppe i bjergene og lækker mad. Efter Ligurien kørte vi til Toscana, som er familiens favorit sted. Her fik vi genbesøgt en masse byer og steder, som vi er kommet i henover årene. I kan finde alle mine mange Italien og rejse indlæg her på bloggen under “Rejser” og derefter vælge et land.

Efter sommerferien startede jeg i praktik i Secondly, som er en start up virksomhed. Her fik jeg søde kolleger, som også blev veninder. En skøn og lærerig tid, som blandt andet bød på et tøjmarkedet på Gråbrødtorv i København. Hele mit efterår og vinter har stået på familie fødselsdage, praktikeksamen og bachelorrapport skrivning. Hvilket er slutningen på min studietid og året 2021.

Hvad 2022 bringer er et stort spørgsmål, men starten af året står på eksamen og så skal jeg i gang med jobsøgning.

Rigtig godt nytår til jer alle sammen!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleaften 2021