Outfit #153 - gul appelsin bluse

Nyt job: Marketing Projektleder i Velliv

Tilbage i januar færdiggjorde jeg min bachelor i Design & Business – Communication Design & Media. De første par måneder valgte jeg at fortsætte mit studiejob i ONLY, med henblik på at finde drømmejobbet. Det var svært at finde et job, som jeg synes lød spændende samtidig med, at det også skulle være udfordrende. På trods af min unge alder, så har jeg allerede en del erfaring indenfor marketing, kommunikation, branding og content creation. Jeg ønskede at få et job, hvor jeg kunne planlægge, have struktur, ansvar og bruge min erfaring. Jeg har tidligere været projekt assistent hos SPORTMASTER med mange forskellige kasketter, og søgte nu en projektleder stilling eller noget tilsvarende. Det er tydeligt at der er mange, der uddanner sig indenfor marketing og kommunikation, og at der derfor er mange om buddet.

Heldigvis kom et spændende job frem i maj måned, som jeg fik efter en enkelt samtale. Jeg startede allerede den 30. maj 2022. Jeg arbejder nu fuldtid hos Velliv, som er Danmarks tredje største pensionsselskab. Velliv har vundet “Årets kommercielle pensionsselskab” fire gange indenfor de seneste fem år, hvilket er vildt imponerende.

Jeg er ansat som Marketing Projektleder, og sidder med opgaver som kampagnestyring og branding. Jeg er hende man spørger, hvis man har spørgsmål internt til brandet, eller skal bruge merchandise. Jeg er også hende der har kontakten til vores bureauer eller forskellige grafikere, som vi benytter. Hende, der sørger for, at vi har de billeder, ikoner og illustrationer vi skal bruge, og hjælper med hvordan de må bruges. Derudover er kampagnestyring min største opgave, siden jeg startede. Det er en vild bølge, jeg er kommet ind på, og prøver at finde hoved og hale i. Jeg har på min meget korte tid, allerede fået en masse oplevelser, ny erfaring og gode kollager og samarbejdspartnere.

Dette billede fra Rubjerg Knude er bare en af mine oplevelser fra Velliv indtil videre.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #153 - gul appelsin bluse