Brombærjagt i sommerhushaven

Stoppet på fuldtid og hvad så nu?

Der sker rigtig mange ting i øjeblikket, og nogle gange har jeg næsten svært ved selv at følge med. Jeg er jo startet på studie igen og kan derfor ikke arbejde på fuldtid mere, selvom jeg næsten lige var starter på det i ONLY. I min sommerferie i Spanien måtte jeg opsige min stilling på 37 timer, da jeg var kommet ind på mit studie. Jeg vidste bare ikke, om jeg kunne få min gamle stilling på deltid tilbage. Puha, det var en mærkelig følelse af usikkerhed, der ramte. Især fordi jeg lige var stoppet i SPORTMASTER, og ville stå uden job, hvis jeg ikke kunne fortsætte i ONLY. På grund af Corona og en del fyringer i flere ONLY butikker og Bestseller, er det begrænset hvor mange medarbejdere, der må arbejde i hver butik. Vi havde lige fået optimeret en stilling fra 25 timer til 37 timer, så at spørge om lov til at få endnu en medarbejder i disse tider, var ikke helt sikkert.

Heldigvis fik jeg min gamle deltidsstilling tilbage, og skal nu arbejde nogle dage om ugen i ONLY ved siden af mit studie. Jeg ved slet ikke, hvad jeg gør den dag jeg ikke er i ONLY mere. Udover kundekontakten er jeg også glad for det kollegiale og snakker rigtig godt med kolleger fra de andre butikker, og vi har fået et lille hyggeligt fællesskab sammen, hvor der bliver grint og delt gode råd ud.

Jeg skal dog lige vænne mig til at være på SU igen. Det er på ingen måde det samme, som at have et fuldtidsjob lønmæssigt. Men sådan er det. Jeg kan også mærke jeg lige skal vænne mig til at sidde på skolebænken igen, i stedet for at være i butikken hver dag. Det er mange timer at sidde ned, når man er vant til at stå op en hel dag. Der er også en forskel på, hvornår man skal op. Når man står i butik, så åbner butikken kl. 10, og jeg kan derfor stå lidt senere op. Når jeg er i skole, så skal jeg møde kl. 8.30, hvilket vil sige, jeg skal tidligt op for at nå bussen til skole. Puha, det er noget jeg aldrig bliver god til, selvom jeg jo tidligere har været vant til at stå tidligt op for at komme i skole.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brombærjagt i sommerhushaven