Min sommerferie 2020 - Nerja og Jardin botanico la concepcion

Studiestart på KEA

I mandags startede jeg på min videregående bacheloruddannelse i Design & Business – Communication Design & Media på Københavns Erhvervsakademi (KEA). Det var en hel anden studiestart, end den jeg havde, da jeg for 3 år siden startede på KEA. Det kan I læse mere om her. De to år det tog at uddanne mig som Designteknolog på KEA, var et mareridt, så jeg var meget spændt på min studiestart denne gang.

Heldigvis er jeg kommet i en rigtig god klasse med en masse søde mennesker. Vi er “kun” 32 elever i klassen, hvor der var 44 elever i klassen, da jeg læste til Designteknolog. Vi er 3 drenge og 29 piger i klassen, hvad siger I så? Jeg går i klasse med nogle fra den årgang, jeg selv gik på KEA og kender derfor nogle ansigter i forvejen, hvilket er meget rart. Jeg kan også mærke, at det gør en kæmpe forskel, at jeg kender skolen og den måde lærerne underviser på, både i forhold til læsning af pensum, pauser og forventninger. Det betyder at jeg har mere energi, da jeg ikke har så mange nye indtryk at forholde mig til.

Lærerne er for mig helt nye, og virker ret cool. Jeg havde egentlig forventet at se nogle af mine tidligere lærere fra min designteknolog uddannelse, men faktisk er jeg glad for, at det er nye lærere. Nogle ting har bare ikke ændret sig på skolen, fx er skolens internet stadig møgirriterende og dårligt, og kantinen er heller ikke noget at råbe hurra for.

I forhold til corona, så har vi fået verdens mindste klasselokale, hvor vi sidder med 20 cm i mellem os. Ikke ligefrem corona venligt. Vi har dog sprit i klassen og der kommer rengøring i pauserne. Vi har normal undervisning i klasserne, men til forelæsningerne foregår undervisningen virtuelt over teams, da vi ellers ville være alt for mange samlet.

Jeg synes min studiestart er gået rigtig godt, og jeg glæder mig bare til at begynde rigtig på undervisningen. Vi har haft et mindre introforløb, men intet rus eller socialt udover det, klassen selv har fundet på efter skolen. Jeg har arbejdet hele ugen efter skole samt på mine fridage. Det er virkelig rart at have fri til at kunne arbejde og tjene lidt penge ved siden af studiet.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min sommerferie 2020 - Nerja og Jardin botanico la concepcion