10 nemme planter til boligen

Jeg siger NEJ til rygning…

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFondenkb-rcgfri-fremtid-stills-nej-1920x1080px-02

Rigtig mange har en holdning til rygning. Det har jeg selvfølgelig også – og jeg tager klart afstand fra at ryge. Jeg kommer fra en familie der er hel røgfri – okay næsten, for jeg har to onkler der ryger. Når jeg tænker på min vennekreds, så er der heller ikke nogle af dem der ryger. Så jeg har ret gode odds for ikke selv at begynde at ryge. Gennem tiden er jeg ellers flere gange blevet tilbudt cigaretter på mine skoler og når jeg har været i byen. Jeg har nemlig ikke noget imod at gå med folk ud, når de skal ryge, men kun for selv at få “frisk” luft.

Her kommer problemet så. Mange unge ser rygning som noget socialt. Det at gå ud og ryge en cigaret sammen og få snakket. Jeg kan godt se, at det kan være hyggeligt. Men kæft hvor er det dumt. Personlig går jeg meget op i sundhed, kost, træning og passe godt på mig selv. Så når jeg ser en person der ryger, så er min første tanke “Du ved godt, du ødelægger dine lunger ikk?”. Jeg ser en helt sort lunge for mig. I mit hoved er personen allerede på grænsen til at dø. Jeg har selv datet en fyr, der begyndte at ryge. Han kendte godt min holdning til rygning. Hvis jeg så ham med cigaretter, så fik han valget mellem dem eller mig (han stoppede).

Jeg synes, det er vigtigt at unge tænker over de konsekvenser, som rygning kan udløse. For ville du stadig ryge, hvis ingen i din familie eller vennekreds gjorde? Sikkert ikke – og hvorfor er det lige ens venner der spørger, om du vil have en cigaret? Så er man da ikke en ven, der gør en anden en tjeneste… Unge SKAL blive bedre til at sige nej. Især når vi er så gode til at sige nej, til så meget andet. Hvorfor allerede som ung, ødelægge kroppen og øge muligheden for at dø tidligere af følgesygdomme.

Jeg mistede min elskede farmor til kræft. Hun havde siden ungdommen røget en pakke cigaretter om dagen. Jeg sagde faktisk flere gange til hende, at jeg håbede hun ville stoppe. Det er heller ikke rart at komme i et hjem, der lugter af røg. Jep, jeg er personen der rent faktisk siger til folk, at de bør stoppe med at ryge. Dejlig irriterende, men min erfaring siger, at det hjælper at sige noget og selv sige nej.

Jeg synes det er vigtigt at sætte fokus på at sige nej til rygning og ja til en røgfri fremtid, inden det er for sent. Derfor er det en mega fed kampagne Kræftens bekæmpelse og TrygFonden har lavet. Derfor vil jeg gerne anbefale jer at se deres video og gerne dele den på Facebook og på de sociale medier. Dels fordi det er en vigtig sag at støtte op om og dels for at få en røgfri generation i Danmark. I kan læse meget mere om kampagnen på deres hjemme her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 nemme planter til boligen