Nytårskjoler

Hellere sent end aldrig…

dsc_0678dsc_0627dsc_0641img_7425dsc_0633dsc_0652Hellere sent end aldrig, er det ikke det man siger? I går havde vi venner til middag om aftenen. I den anledning lavede jeg disse juledekorationer, så vi havde noget fint og lidt hyggeligt på bordet. Normalt laver jeg juledekorationer i starten af december, men i år har jeg ikke rigtig haft tid. Så 8 dage før julaften, kom den første juledekoration på bordet. Som sagt, hellere sent end aldrig. Jeg synes i hvert fald den er blevet fin. Jeg har brugt fire bordeaux lys, som er sat i ler på et langt sølv fad, hvor jeg har sat gran, mos, grankogler, husløg og lilla små julekugler. I juledekorationer kan jeg godt lide at det ligner lidt en skovbund, men med lidt ekstra pynt, så det ikke bliver for kedeligt.

Jeg har også lavet en lille dekoration bare med en glasholder til et fyrfadslys og en fin skål. Dekorationen har jeg givet i værtsgave idag, hvor jeg har været til julefrokost/brunch hos familie.

Den tredje juledekoration står udenfor og er blot en flad kurv, hvor jeg har lagt gran, store grankogler og lidt grene fra en troldegren. Til sidst har jeg bundet en lyskæde om hanken, så den lyser op, når det er mørkt udenfor.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nytårskjoler