En hyggelig juleidé
I år har jeg valgt at pynte op til jul på en ny måde. Sidste år fik jeg nemlig Kähler julekugler i julegave. Jeg elsker nemlig Kählers design, med rene linjer og enkelt design. Jeg samler på sættet med de sølv striber, da det lige er mig. Jeg elsker farverne og derfor er mit værelse og julepynt inspireret af det. Til daglig har jeg alle 3 Kähler vaser i de forskellige størrelser stående på en hylde og pynte. Jeg bruger mest den mellemste vase til blomster, mens de andre bare står og pynter. Derfor synes jeg, det var oplagt at bruge den store vase til troldegrene, så mine nye Kähler julekugler kan bruges til mere end på juletræet.
Troldegrene er normalt ret dyre at købe. Jeg får hvert år nye troldegrene af et kært familiemedlem, da hun har en kæmpe busk foran sit hus. Måske du også kender en, der har en stor troldhassel, så du kan være heldig at få en gren? Man kan også bruge ilex grene her i julen. De er nemlig også ret flotte, dog kan der ikke på samme måde hænge ting på dem. Der er troldegrene bedre.
Jeg købte den store mørkegrå julekugle med gitter i glimmer på en planteskole i Ballerup. De havde så mange fine ting, at man kunne købe sig fattig.
Jeg håber I kan bruge idéen. Måske I har andre sjove idéer til hyggelig julepynt til hjemmet? Lad mig endelig høre 🙂
(Kan I fornemme Kähler temaet, haha. Har endda flere ting endnu.)
Ingen kommentarer endnu