Juni favoritter

Mine bedste råd, hvis du skal starte på Kea som designteknolog

Jeg har samlet mine bedste råd, hvis du overvejer eller skal starte på Kea som designteknolog efter sommerferien.

Læs også: 10 tanker om Kea – 1. semester

Vent med at købe studiebøgerne! Jeg har brugt over 1500 kr. på bøger, jeg aldrig har slået op i. Lærerne forventer ikke du læser derhjemme. De forklarer alt i undervisningen, så afvent og vurder dit behov.

Er du meget ung, så overvej din alder i forhold til studiet og det sociale. De studerende på Kea er typisk omkring 22-28 år. Her falder jeg lidt ud, hvilket gjorde det svært for mig i starten i forhold til det sociale.

Ha’ ikke høje forventninger til skolen. Ellers bliver du nemt skuffet. 

Forvent ikke noget af festerne. De er pænt sagt kedelige, så folk tager den første bus hjem fra festen, som bliver afholdt på Docken. Selvom festerne er for alle Kea skolerne, bliver Docken aldrig fyldt op.

Hvis du elsker kylling, så vil du elske kantinen. De serverer nemlig rigtig meget kylling 

Lyt ikke altid til lærerne, når det gælder opgaver. De er ikke særlig specifikke i deres vejledning, så du kan komme ud for at skulle ændre opgavens indhold flere gange.

Du kan sagtens have en studie job ved siden af. Du har nemlig fri næsten alle onsdage og fredage. Opgaverne er ikke så store, så du kan godt holde dagene fri, også selvom det er et 48 timers studie. Yeah right…

Ha’ gerne kendskab til Adobe programmerne. Ingen bruger Office pakken mere. Alt foregår i InDesign, Photoshop eller Illustrator. Det skal du betale 150 kr. pr. måned for at have adgang til.

Du skal være god til at koncentrere dig på skolen, da alle lokaler er adskilt af glas og man derfor kan følge med i alt, hvad der foregår. Bygningerne er med glasfacader og gange og klasselokaler er adskilt af glas og kæmpe vinduer ud til “gården”. Du kan følge med i alt hvad der sker omkring dig samt i virksomhederne, der ligger op til Kea.  

Ha’ tålmodig med internettet. Det virker stort set aldrig optimalt. 

Prøv at undgå at printe på skolen. Det er mega dyrt. Det koster 3 kr. at printe et A3 papir med farve. Og det er det format alle opgaver skal afleveres i. 

Selvom der står på skemaet, at du skal møde kl. 8:30, så starter timerne normalt først kl. 8:45. Lærerne er vant til at eleverne kommer for sent, så dem der rent faktisk kommer til tiden, kommer ofte til at sidde og vente på de andre. 

Du skal være glad for gruppearbejde. Normalt med 6 personer. Det kommer du til at arbejde i grupper i næsten alle opgaver – undtagen prøverne og eksamen til hvert semester, dem skal du lave alene. 

Du skal fungere godt i en stor klasse med 44 elever, hvor stort set ALLE studerende er piger. Så hvis du fungerer bedre sammen med drenge, så skal du nok overveje din studieretning.

Du får ingen efterårsferie, men til gengæld en lang juleferie og sommerferie.

Der er kun én eksamen til hvert semester. Eksamen er det eneste tidspunkt, hvor du får karakter efter 7-skalaen. Ellers er resten af opgaverne bestået/ikke bestået.

Hvis du kan cykle i skole, så gør det. Du kan ikke parkere bilen i nærheden af skolen, alle pladser på Nørrebro/København kræver P-billet og pladserne er meget begrænset. Den offentlige transport er ofte forsinket, både om morgenen og om eftermiddagen. Ellers er det ekstra tidligt op, for ikke at komme for sent. Det sker også at busserne sket ikke kommer eller helt udebliver nogle dage. Så skønt…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juni favoritter