Outfit #103 - Prikket nederdel og sød sommertop

Simone, du har et seriøst problem

Simone, du har et seriøst problem. Det var min første tanke, da jeg så det. Normalt kigger jeg ikke så meget på mit skærmforbrug, som man kan se på sin iPhone. Jeg ved mit gennemsnit er højt og ligger på ca. 7-8 timer om dagen. Hvis jeg har rigtig travlt med arbejde eller har haft en lang dag, så kan jeg også komme ned på ca. 4 timer, men det sker sjældent. Jeg havde ferie/fri onsdag-fredag i sidste uge fra arbejde, og det var mega rart bare at kunne slappe af og egentlig ikke lave noget. Jeg passede hunde, så selskab var der nok af og de fik masser af opmærksomhed hele tiden med gåture, løbeture, mad, klap og leg i haven. Jeg forkælede mig selv med lækker morgenmad hver dag og fik shoppet lidt i butikker nogle af dagene.

Min pointe er, at jeg synes jeg lavede noget hele tiden, men på et afslappende niveau. Jeg kan hurtigt blive rastløs, hvis jeg keder mig for meget, og typisk keder film og serier mig i dagstimerne.

Mit store problem er, at jeg endte med at bruge 9 timer og 45 min skærmtid på min mobil om torsdagen, 12 timer om fredagen og 10 timer og 24 min om lørdagen, hvor jeg endda var på arbejde og også kort havde gæster, og sidst men ikke mindst 11 timer og 17 min om søndagen. Jamen hvad fanden har jeg brugt den mobil til – tænker jeg bare.

Udover mit kæmpe og normale (for mig) forbrug af skærmtid på de sociale medier som Snapchat, Instagram og Facebook, så har jeg brugt mega mange timer på ligegyldige spil. Faktisk har jeg ikke så mange spil på min mobil, men dem jeg har, ved jeg også godt, at jeg kan få timer til at gå med og spiller hver dag i håbet om at komme videre med et par baner. Her snakker jeg om det fantastiske spil, der tager alt for mange timer i mit liv – Candy Crush Saga og ikke mindst Farm Heroes Saga.

Man skulle tro jeg ikke har lavet andet end at sidde med mobilen i hånden hele ferien. Tror jeg skal have en begrænsning på nogle af mine apps. 12 timer er jo næsten en hel dag, hvis man lige tager spisepauserne fra og de tidspunkter, hvor jeg rent faktisk er social og ikke har siddet og stirret ned i min mobil.

En mega nederen detalje er, at jeg i fredagens tabte min mobil på de stenhårde fliser vi har i køkkenet derhjemme. Min skærm overlevede selvfølgelig ikke, så siden har jeg stirret ned i en smadret skærm, så det faktisk har været svært at se beskeder mv. Det må jeg se, at få gjort noget ved.

Nu er jeg mega nysgerrig, hvad bruger I af skærmtid på jeres mobil? Er jeg den eneste med tårnhøjt forbrug?

2 kommentarer

  • Jennifer

    Jeg bruger ikke min mobil ret meget om dagen. maks en times skærmtid. Jeg er fokuseret på ikke at lade medierne tage min tid. Men instagram er det bedste 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Simone Damsfeld

      Helt klart en god idé at være opmærksom på ens tid på medierne. Men hvordan man kun kan bruge en time, det er mig en gåde. 🙂

      Kæmpe fed af Instagram også.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit #103 - Prikket nederdel og sød sommertop